Teliasonera igen bremset i Turkcell-opkøb

På trods af forhåndserklæringer og lange komplicerede forhandlingsforløb ser svensk-finske Teliasoneras opkøb af en stor aktiepost i Tyrkiets største mobilselskab, Turkcell, ud til at falde på gulvet i sidste øjeblik. Sælgeren Çukurova nægter nemlig at sælge til en udenlandsk køber-

Nordens største teleselskab finsk-svenske Teliasonera er på vej med sagsanlæg mod det tyrkiske holdingselskab, Çukurova Group, der trods tidligere aftaler blankt har afvist at lade Teliasonera opkøbe en større andel af Tyrkiets største mobilselskab, Turkcell Iletisim Hizmetleri, for knap 18 milliarder kroner.

Teliasonera ejer allerede 37 procent af Turkcell.

Kollapset i forhandlingerne er for alvor grus i Teliasoneras planer om at ekspandere i Tyrkiet, hvor der for alvor er vækst på området.

Nægter at underskrive

- Çukurova vil ikke underskrive den endelige aftale. Vi venter på, at selskabet kommer her og underskriver papirerne. Vi er stadig indstillet på at gennemføre, siger Anders Igel, administrerende direktør i Teliasonera, til Bloomberg.

Teliasonera har længe kæmpet indædt og ikke altid lige stuerent med Çukurova.

Uenigheden har blandt andet handlet om stemme-betingelser i Turkcell-bestyrelsen samt om fremtidige investeringer.

Nu meddeler Çukurova lige ud, at selskabet alene vil overveje muligheder, der ikke betyder, at kontrollen overlades til et andet selskab.

Holdingselskabet skriver i en fondsbørsmeddelelse, at det har været under stort pres fra den tyrkiske offentlighed på grund af udsigten til, at det store mobilselskab kom på udenlandske hænder.

Forhåndserklæring dur ikke

Det sker, selv om selskabet i marts underskrev en forhåndserklæring, der tillod Teliasonera at overtage 27 procent af Turkcell.

Çukurova har en gæld på fem milliarder dollar. Selskabet afviste i sidste uge rygter om, at der pågik forhandlinger med russiske Alfa Telecom om salget af de samme aktier.

Alfa Telecom overbød ellers uden videre Teliasonera, efter der var blevet indgået en aftale mellem Çukurova og Teliasonera.

Çukurova trækkes med en gæld på omkring fem milliarder kroner og salget af selskabets aktiepost i Turkcell har alene til formål at nedbringe denne gæld.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,