Artikel top billede

Bog: Hvad er det egentlig, der driver Kina?

I ny bog giver vestligt uddannet topøkonom med kinesiske rødder sine bud på de udfordringer og prioriter, som præger Kina og dermed den globale politiske udvikling.

I Vesteuropa er vi bekymrede for, om Ruslands invasion af Ukraine varsler en ny tid med regionale konflikter, jerntæpper og konstant sabelraslen fra den store nabo i øst.

Men skal man tro geopolitiske eksperter, er den virkelige trussel mod den globale stabilitet imidlertid snarere et stadig mere selvbevidst Kina, der arbejder målrettet og langsigtet på at genoprette og udbygge sin status som supermagt efter i århundreder at have ligget på baghjul af Vesten.

Så hvad er det egentlig, at Kina vil? Hvad driver det enorme rige og dets altdominerende kommunistparti? Hvad opfatter kineserne og deres undertiden uudgrundelige herskere som de afgørende prioriteter, redskaber og trusler nu og i fremtiden?

Hvordan kan det være, at så mange kinesere – efter at have taget gode uddannelser på vestlige topuniversiteter og smagt frihedens frugt – alligevel rykker tilbage til fædrelandet og dets i vores optik ubehageligt omklamrende og totalitære statsmagt?

Alt det får man ikke frygteligt meget at vide om i nyhederne, men til gengæld i den spritnye ”The New China Playbook: Beyond Socialism and Capitalism” af økonomen Jin Keyu, der bl.a. er tilknyttet London School of Economics.

Hun konstaterer dels, at her er basale kulturelle forskelle, som gør at kinesiske borgere decideret forventer, at staten bestemmer i langt højere grad end vi gør her i Vesten. Man accepterer i vidt omfang præmissen om, at mindre personlig frihed er prisen for at sikre stabilitet og holde sammen på et enormt land med store regionale forskelle.

Tilsvarende vurderer økonomen Jin Keyu, at det kommunistiske parti for længst har erkendt, at det private initiativ er en langt mere effektiv vej til fremgang og økonomisk vækst end nidkær detailstyring, når der skal produceres computere, traktorer, kraftværker og fødevarer. Samt at uddannelse og privat baseret innovation er nøglen til at klare sig i fremtiden.

Men at partiet for alt i verden også vil undgå at skabe grundlaget for den voksende økonomiske ulighed, der præger bl.a. USA, og som ville kunne true rigets sammenhængskraft, hvis den fik lov at løbe løbsk.

Målet er snarere at bygge en slags velfærdssamfund baseret på det private, innovative initiativ, men under statslig overhøjhed; lidt som Tyskland, bare i større stil. Men hvor det altså er mere afgørende med mad på bordet og strøm i kontakterne end besværlig offentlig debat om alt muligt – og da i hvert fald slet ikke om staten!

Man har dog ikke helt knækket koden til, hvordan det fungerer optimalt i praksis.

For når særligt den private sektor i Kina har været så langsommelig med at komme op i gear efter Covid-19, skyldes det bl.a. at iværksættere og virksomheder ikke helt tør tro på, at regeringen i praksis vil give dem optimale muligheder for at drive forretning uden vilkårlige indgreb – og uden at lukke fabrikker, havne og hele byer ned i tide og utide.

Mange i Vesten har en lidt forenklet idé om Kina som en nation, der mest af alt er optaget af at rage råvarer til sig på globalt niveau (hvad man jo altså også gør).

Men Jin Keyu konkluderer, at landets magthavere og borgere reelt bruger endnu flere kræfter på at balancere interne problemstillinger – herunder en ekstremt kompleks økonomi, regionale spændinger og hastigt faldende fødselsrater – som vi sjældent hører om herhjemme.

Ligesom både høj og lav er stærkt præget af erindringen om en meget lang periode med politisk tumult, fattigdom, sult og armod, som man bestemt ikke har lyst til at vende tilbage til.

Det er blandt de pointer, der kan gøre bogen interessant, hvis man vil se lidt om bag overskrifterne og få en bedre forståelse for, hvad der egentlig får tandhjulene til at snurre og knase i en stat, hvis handlinger og prioriteter kun får endnu større betydning i årene, der kommer. Samtidig kan den være nyttigt læsestof, hvis man har kontakt med kinesiske virksomheder eller på anden vis interagerer med landet.

Bogen har høstet omfattende ros fra både økonomer og politiske iagttagere. Om bogen skriver Tony Blair bl.a., at:

”The biggest geo-political change of the 21st century will be the end of exclusive Western political and economic dominance. The rise of China is at the core of this change and Keyu Jin is a brilliant thinker to take us through its implications from the perspective of someone who understands both China and the West. It is this combination of insider and outsider insight which makes The New China Playbook essential reading.”

I denne helt nye TED Talk uddyber forfatteren også nogle af sine pointer.

Titel: The New China Playbook: Beyond Socialism and Capitalism” / Forfatter: Jin Keyu