Han er blandt de bedste CIO'er i Danmark: Med få midler har Bjørn Borup digitaliseret dansk Røde Kors

Nomineret til Årets CIO 2023: Den omkostningsbevidste tilgang ved at transformere it i Røde Kors er svær, når den humanitære organisation ikke kan konkurrere på lønninger eller investere i de nyeste teknologier. Røde Kors’ danske CIO ser pengemanglen som et rammevilkår.

Artikel top billede

(Foto: Thomas Møgelbjerg)

Der var blot 10 ansatte på det danske Røde Kors-hovedkontor, da Bjørn Borup for tre år siden blev ansat som organisationens første CIO nogensinde.

10 ansatte, der håndterede hele it-driften og supporten for de mere end 35.000 frivillige, som Røde Kors har i Danmark - og derfor lidt af et stort område, Bjørn Borup blev ansat til at løfte.

”Noget af det første, jeg gjorde, var at etablere en digitaliseringsstrategi på tværs af hele organisationen. Den var bredspektret indenfor alt lige fra data, sikkerhed og arkitektur til governance, kompetenceudvikling og hele mindsettet om, hvad it og digitalisering skulle kunne,” fortæller Bjørn Borup.

Men en ting er at drive transformative digitaliseringsprojekter i store virksomheder, hvor lommerne er dybe, og investeringsvilligheden er stor.

En anden ting er at skulle forme et digitalt fundament i en nødhjælpsorganisation som Røde Kors, hvor kun en lille procentdel af indtjeningen må gå til lønninger, digitale investeringer og optimeringer.

”Når danskerne giver en donation til Røde Kors, forventer de med rette, at pengene går til at løse humanitære behov i eksempelvis krigshærgede områder eller flygtningelejre. Og ikke til at skalere vores digitaliseringsafdeling,” siger Bjørn Borup.

”Sådan skal det også være, men det betyder jo, at vi er meget omkostningsbevidste både i forhold til nye ansættelser og til leverandørerne. Nogle leverandører vil nok også sige, at vi presser dem hårdt på prisen. Det gør vi også, men det skal vi også gøre,” fortsætter han.

Bremser det dine ambitioner?

”Det er da klart, at hvis penge ikke var et problem, så havde jeg en anden it-afdeling med flere folk og mere transformerende teknologier, end vi har i dag,” siger Bjørn Borup og fortsætter:

”Vi har hele tiden fokus på at få mest mulig digitalisering for pengene. Men jeg ser det som et spændende vilkår, og indenfor de vilkår leverer vi sindssygt mange gode resultater.”

Kan ikke følge med lønningerne

Men selvom Røde Kors it-afdeling har fået en større bid af det samlede budget, så gør den omkostningsbevidste tilgang det alligevel svært at rekruttere medarbejdere, siger Bjørn Borup:

”Det er et stort problem. Særligt indenfor it-arkitektur, data og sikkerhed. Der er markedet bare eksploderet på lønninger, og der kan en organisation som Røde Kors ikke være med.”

Derfor rekrutterer Røde Kors mennesker med et purposedrive, hvor det ikke alene er lønnen men det at gøre en forskel, der skal motivere ansøgningen. Men det er ikke nok til at tiltrække alle aldersgrupper.

”På det lavpraktiske plan rekrutterer vi de to ender af karrierespektret. Dels de nyuddannede, der endnu ikke har vænnet sig til de tårnhøje lønningsniveauer, og som måske gerne vil gøre en forskel i en humanitær organisation, før de scorer kassen i en stor it-virksomhed,” forklarer Bjørn Borup.

”Den anden type rekrutteringer er i den modsatte ende af karrierespændet; dvs. de ældre, der måske har tjent de penge, de skal, og nu gerne vil give tilbage.”

På de tre år, Bjørn Borup har siddet på CIO-posten, er digitaliseringsafdelingen på Røde Kors’ danske hovedkontor på Østerbro i København vokset fra 10 til 30 medarbejdere.

”Det er en ret stor investering for Røde Kors. Men topledelsen så ind i et scenarie, hvor det blev rigtig dyrt både i penge og omdømme at vedligeholde utallige it-services og systemer uden et samlet overblik, hvor man heller ikke havde styr på sikkerhed, arkitektur, data osv.,” fortæller Bjørn Borup.

Arbejder på blockchain

Dansk Røde Kors har omkring 150 udsendte delegater i udsatte områder forskellige steder i verden, heriblandt i Syrien og Ukraine.

Alle delegater er afhængige af velfungerende it, når de skal kommunikere, videreformidle data og have udbetalt løn. Det stiller høje krav til sikkerheden forklarer Bjørn Borup:

”Vi har set banknedbrud i eksempelvis Syrien, og for at vi forsat kan udbetale løn til vores delegater i de lande, hvor bankerne ikke længere eksisterer, arbejder vi lige nu benhårdt på blockchain, så vi bliver uafhængige af bankerne. Det kommer vi til at lave flere forsøg med i fremtiden.”

Udover blockchain nævner Bjørn Borup, at Røde Kors arbejder med at implementere kunstig intelligens i supportfunktionen, de anvender PowerApps i Ukraine og har udviklet en moderne cloudbaseret dataplatform til at samle og udstille data til lokalafdelinger og forretningsenheder.

Hvad er det vigtigste, du har fået implementeret som CIO i Røde Kors?

”Digitalisering er kommet på dagsordenen på tværs i organisationen. Vi har etableret et digitalt akademi for samtlige medarbejdere, der får mulighed for at efteruddanne sig indenfor digitalisering.”

”Vi har fået langt bedre styr på Røde Kors’ digitale fundamenter, øget cyber- og it-sikkerheden, udskiftet en række af store legacy-systemer, sikret bedre anvendelse af data i den løbende organisations- og forretningsudvikling og en langt bedre prioritering og styring af projektporteføljen,” fortæller Bjørn Borup.

Bjørn Borup er en af fem danske it-chefer, der er indstillet til prisen Årets CIO, som Computerworld hvert år uddeler i samarbejde med Dansk IT og IDC.

Overskriften til indstillingen i år er 'teknologisk lederskab i en tid med megen usikkerhed'. Og netop derfor mener Bjørn Borup, han skal tages i betragtning:

”Hvis der er nogen, der er omfattet af den kaotiske verden, vi alle lever i, så er det Røde Kors, og så er det min post som CIO, hvor jeg skal forsøge at understøtte alle de folk, vi har ude i verden, så de kan udføre deres opgaver så optimalt så muligt.”

”Røde Kors er til stede i alle verdens brændpunkter, om det er jordskælv eller krig, og der skal vi kunne levere kritisk it-infrastruktur, sikkerhed, datasikkerhed, som står klar, når usikkerheden indtræder,” siger Bjørn Borup.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job