Uduelig el-it svækker konkurrencen
Den fri konkurrence om elkunderne har været hæmmet af, at netselskabernne, der står for transmission og måling af forbruget, ikke har gjort deres arbejde ordentligt. En ny rapport fra Energitilsynet konkluderer, at netselskaberne ikke har styr på deres it-systemer. Der er enten rod i systemerne, eller også ved selskaberne for lidt om dem, så nu skal medarbejderne efteruddannes, har Energitilsynet besluttet. (Børsen)
Nesa åbner sit fibernet
Elselskabet Nesa begynder nu at rulle lynhurtige fiberforbindelser ud til alle. De kan erstatte telefonnettet, fordi internetadgang, telefoni og tv kan gå gennem samme kabel. Potentielt vil omkring en milliom kunder kunne få adgang til internet i tophastighed samt telefon og videoudlejning over datanettet, når Nesas fibernet nu bliver en realitet. (Berlingske Tidende)
ISS meldt til Datatilsynet
ISS-aktionær Henning Melchior har klaget til Datatilsynet over ISS, fordi Purusco kunne ringe hans kone op for at høre, om hun havde accepteret købstilbuddet. Opringningen kom før udløbet af tilbuddet, og inden Purusco havde sikret sig mindst 90 procent af stemmerne. ISS er af den opfattelse, at når man har ladet sine aktier notere med navn i stedet for at være anonym, så er det for at kunne modtage relevant information fra selskabet. (Morgenavisen Jyllands-Posten)
Computeren styrer legepladsen
I går blev den første computerstyrede legeplads taget i brug, og børnenes dom var klar: Den interaktive legeplads er fremtiden. Sommerfugledalen, som pladsen hedder, ligger i naturskønne omgivelser i Vejle og tilhører børnene på Petermindeskolen. "Tanken bag legepladsen er, at børn tænder på teknologi. I stedet for. at computerspil bliver en hindring for at få børnene til at bruge kroppen, fik jeg den idé at bruge teknologien som en allieret," forklarer initiativtageren Ole Vestergaard, tidligere udviklingschef hos Lego. (Morgenavisen Jyllands-Posten)
Forsinket e-faktura på universitetet
Indførelse af såkaldt elektroniske fakturaer har på ingen måde været en it-dans på roser for Aarhus Universitet. Som resten af landets offentlige institutioner skulle systemet være kørende den første februar, men i øjeblikket er der foreløbig udsigt til 11 måneders forsinkelse. "Vi er meget langt fra den store forkromede it-løsning. Der er problemer med, at vi ikke kan modtage de elektroniske fakturaer fra leverandører, og vi har haft problemer med de elektroniske postkasser," siger Annette Svejstrup Petersen, souchef i budget- og planlægningskontoret på Aarhus Universitet. (Morgenavisen Jyllands-Posten)
Dansk testcenter for RFID
Teknologisk Institut har opbygget et testcenter for RFID i Tåstrup. Her kan danske virksomheder for eksempel distributionsselskaber eller mærkevareproducenter afprøve udstyr til radiomærkning af varer. Testcentret som er et af de største certificerede i verden er opbygget sammen med Michigan State University. (Børsen)
Overhaler TDC inden om med lavpris i Tyskland
Det hollandske telelselskab KPN har mandag lanceret et lavpris-mobilprodukt på det tyske marked og overhaler dermed TDC's Easymobile indenom. Easymobile kommer muligvis "meget snart" til Tyskland, sagde Easygoup-ejer Stelios Haji-Ionnou til den tyske avis Die Welt i et interview først i maj. Men der er endnu ikke kommet yderligere nyt fra den front. E-Plus, som er KPN''s tyske mobilselskab har taget bestik af markedsundersøgelser, der viser at mobilkunder ønsker simple og billige abonnementer. Mandag introducerede selskabet produktet Simyo, der åbner med en minuttakst på 0,19 euro (1,41 kroner) mod en sms-takst på 0,14 euro i Tyskland. (Erhvervsbladet)
E-faktura har startproblemer - forsinker betalingerne
Næsten fire måneder efter indførelsen af elektroniske fakturaer til det offentlige kan flere private leverandører fortsat melde om startvanskeligheder. Flere virksomheder melder om forsinkede betalinger. -"Betalingsfristerne er blevet forlænget. Det er en tendens som gælder over hele fronten", siger økonom Jakob Brandt fra Håndværksrådet. Han fortæller, at det ikke kun er mangelfulde fakturaer, som ikke bliver betalt til tiden. "Generelt har de offentlige myndigheder ikke haft arbejdsgangen på plads, og især kommunikationen ud til sidste led i indkøbsprocessen har været mangelfuld. Og det er det leverandørerne som har betalt prisen, idet de har skulle finansiere den forlængede kredittid," siger Jakob Brandt. (Erhvervsbladet)
