Mens alarmcentralerne i resten af landet fra januar 2006 får it, der kan lokalisere ulykker, der er alarmeret med mobiltelefoner, må de 1,2 mio. indbyggere i Storkøbenhavn fortsat leve med risikoen for, at ambulancen bliver forsinket eller måske aldrig finder ulykkesstedet.
I København er der endnu ikke sat penge af til en opgradering af alarmcentralens udstyr, så det kan vise på et digitalt kort, hvor anmelderen ringer fra, oplyser Bygge- og Teknikforvaltningen.
? Hvis vi ikke får det her system og dermed en bedre angivelse af, hvor ulykkerne er sket, kan det komme til at koste liv. Det kan ske, at vi ikke får sendt de redningskøretøjer, som er tættest på ulykken, og så kan der gå rigtig mange minutter, før vi når frem til skadestedet. Så kan en person være omkommet eller deres skader kan være blevet voldsomt forværret, siger chefen på alarmcentralen i København, Kim Jakobsen.
Han er træt af, at han ikke får mulighed for at udnytte den ny teknologi til at redde liv.
Ved ikke hvor de er
? I en lang række situationer kan vi spare flere minutter og dermed komme hurtigere ud og hjælpe folk med det nye udstyr. Vi oplever i dag meget store problemer med borgere, der har svært ved at fortælle, hvor de er, når de ringer til os, siger han.
? I vores område har vi hele ni motorveje, og folk ved ofte ikke, om de for eksempel kører på Helsingørmotorvejen eller Hillerødmotorvejen. Uden det her system går der længere tid, før hjælpen når frem, og der er stor sandsynlighed for, at vi tager fejl eller slet ikke finder borgeren, der ringer, siger Kim Jakobsen.
Alarmcentralen i København, som han er chef for, dækker Københavns og Frederiksberg Kommune samt Københavns Amt - et område med 1,2 mio. indbyggere. Kim Jakobsen mener, at netop i sådan en område er det nye udstyr nødvendigt.
Vi har masser af uheld
? Jeg ser ingen særlig grund til, at netop København skal undvære systemet frem for resten af landet, vi har jo en stor mængde færdselsuheld hver dag, advarer Kim Jakobsen, der mener, at der skal tages nogle beslutninger her og nu, hvis København skal nå at få systemet til januar.
Konsekvensen af, at alarmcentralen ikke kan se hvor folk med mobiltelefoner ringer fra, kan blive ganske alvorlige. I 2003 omkom to personer og fire blev kvæstet ved en tragisk ulykke på motorvejen ved Vejle.
Syv ambulancer blev sendt af sted, men de kørte rundt i motorvejssystemet i hele 25 minutter og ledte, inden de fandt ulykkesstedet. Årsagen var, at ulykken blev anmeldt via mobiltelefoner, og hverken anmelderne eller alarmcentralen kunne finde ud af præcis, hvor ulykken var sket.
Ifølge Kim Jakobsen har alarmcentralen i København i lang tid efterlyst det nye system, som resten af landets alarmcentraler får til januar næste år. Men foreløbig er der ikke sket noget, fordi Købehavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt, der står bag alarmcentralen i københavnsområdet, hidtil ikke har kunnet blive enige med staten om, hvem der skal betale systemet.
Ingen statslig betaling
Staten betaler nemlig driften af alle alarmcentraler i Danmark, undtagen den i Storkøbenhavn, som af historiske årsager drives for kommunale og amtslige skattekroner.
? Ejerne af alarmcentralen i København har brugt meget tid på organisatoriske ændringer frem for konkret indhold i alarmcentralens arbejde. Og det gør, at de moderniseringer, der løbende skulle være foretaget herinde, ikke er sket, siger Kim Jakobsen
Efter at Computerworld har gjort Københavns Bygge- og Teknikborgmester Søren Pind (V) opmærksom på problemet, vil han tage sagen op på det næste møde i Bygge- og Teknikudvalget, som afholdes 10. august i år.
? Det kan ikke være rigtigt, at København er det eneste sted i landet, man ikke har et system, der kan lokalisere alarmopkald fra mobiltelefoner. Det skal der findes penge til, lover Søren Pind.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld, der bringer mere stedbestemmelse af mobilopkald.
