Norlys indsætter ny direktør for den danske Telia-organisation: Telia Danmark-direktør Petr Cermak fratræder

Norlys indsætter Torben Poulsen som øverste chef for sin kommende teleforretning, der består af hele det nuværende Telia Danmark. Nuværende Telia-direktør Petr Cermak fratræder.

Artikel top billede

Norlys er klar med manden, der skal stå i spidsen for selskabets kommende teleforretning så snart, at opkøbet af Telia Danmark falder endeligt på plads - formodentligt i løbet af de kommende måneder.

Ny topchef bliver den nuværende direktør for Norlys’ fibernet-forretning, Torben Poulsen.

Han overtager ledelsen af hele Telia Danmark-forretningen, som i de seneste godt to år er blevet ledet af Petr Cermak.

Han fratræder nu posten og forlader Telia.

“Jeg har i dag meddelt, at jeg forlader Telia Danmark i forbindelse med den forventede afslutning af handlen i første kvartal 2024,” meddeler Petr Cermak.

Torben Poulsen har været ansat i Norlys i 10 år og har blandt andet stået for at sammenlægge fiberforretningerne i SE og Eniig til en enkelt enhed.

Inden han kom til Norlys, var han i en årrække ansat i Lego.

Ifølge Norlys har han desuden været en af hovedkræfterne bag Norlys’ overtagelse af Stofa via fusionen med SE i 2019.

“Jeg glæder mig til, at vores 800 nye kolleger fra Telia kan bidrage til at gøre Norlys-kulturen endnu stærkere,” lyder det fra Torben Poulsen.

Norlys har ikke meldt noget konkret ud om Telias øvrige ledergruppe.

Men Torben Poulsen peger ifølge en udsendt pressemeddelelse på, at han mener, at Telia Danmarks ledergruppe har vist, at “den kan skabe en succesfuld mobilforretning med kunderne i centrum.”

“Sammen skal vi nu lykkes med den dobbelte opgave både at holde momentum i forretningen og integrere Telia Danmark med Norlys,” lyder det fra nye direktør.

Norlys meddeler i øvrigt, at Torben Poulsen i forbindelse med det nye job flytter delvist til København fra sin hjemby Silkeborg, hvor han er født og opvokset og har boet i mange år.

Norlys og Telia indgik aftale om, at Norlys skulle købe Telia Danmark i fjor fir 6,25 milliarder kroner, og selskaberne forventer, at de danske konkurrencemyndigheder giver endeligt grønt lys til opkøbet i løbet af de kommende måneder.

Petr Cerman meddeler, at han bliver hængende i Telia Danmark til den endelige overtagelse.

“Jeg vil være her til den allersidste time - og være mig selv som altid,” skriver han på LinkedIn.

Læses lige nu

    KMD A/S

    DevOps Engineer

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Product Owner / Product Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice