Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Nvidia-afsløring sender AI-aktier på himmelflugt / Netbank-svindel eksploderede i 2023 / Boozt-stifter frygtede at miste alt

Nvidia-afsløring sender AI-aktier på himmelflugt. Netbank-svindel eksploderede i 2023. Boozt-stifter frygtede at miste alt. Hovsa, nul for meget sneg sig ind i kørselsappen Lyfts nøgletal, og så er det i dag 40 år siden, at IBM lancerede sin første bærbare computer.

Go’ morgen venner

Så er det langt om længe fredag og ugens sidste morgen-briefing fra Computerworld, er landet i din indbakke.

Det er en nu efterhånden træt Jacob Wittorff, der har skruet op for varmen på nyhedskomfuret og er klar til servere en portion sydende og spruttede nyheder til dig.

Den første notits, der bliver vippet af panden denne morgen handler om chipgiganten Nvidia.

Nvidia-afsløring sender AI-aktier på himmelflugt

Torsdag offentliggjorde Nvidia sine investeringer i en række mindre børsnoterede AI-selskaber. Det fik øjeblikket deres aktiekurser til at skyde i vejret, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Helt konkret offentliggjorde Nvidia sine ejerandele i Recursion Pharmaceuticals, SoundHound AI og Nano-X Imaging, hvis aktiekurser ifølge Reuters efterfølgende steg med henholdsvis fem procent, 50 procent og 52 procent.

Nvidia offentliggjorde også, at selskabet har aktier for 147,3 millioner dollar i chip-designeren Arm Holding, hvis aktier i den seneste uge er steget med 60 procent. Torsdag faldt aktien dog ifølge Reuters med 0,5 procent

Netbank-svindel eksloderede i 2023

Antallet af svindelforsøg rettet mod danskernes netbanker er nærmest eksploderet i 2023.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af tal fra Finansdanmark, som viser, at der alene i første halvdel af 2023 var 5.212 forsøg på netbanksvindel.

Til sammenligning var der 3.897 forsøg i hele 2022, og 2.581 forsøg i hele 2021.

Boozt-stifter frygtede at miste alt

Dansk-islandske Herman Haraldsson, der er i 2010 stiftede e-handelsforretningen Boozt, frygtede undervejs i iværksættereventyret, at han kunne miste alt.

Det fortæller han i et interview i Børsen, hvor han forklarer, at han selv lagde hånden på kogepladen og kastede et betydeligt millionbeløb ind i virksomheden.

“Jeg endte med at investere hele min formue fra tidligere virksomheder, jeg havde været involveret i. Jeg maksede min ratepension ud, og jeg belånte mit hus til op over skorstenen. Da det var værst, skyldte jeg 15 millioner i et hus, som jeg siden solgte for syv. I 2013, da Boozt havde eksisteret i et par år, måtte jeg gå hjem til min kone og sige, at det så ud, som om vi risikerede at miste det hele,” fortæller han i Børsen.

Satsningen blev dog en succes. Boozt, der har hovedkvarter i Malmø, men stærke bånd til Danmark, kom ud af det seneste regnskabsår med et overskud på 265 millioner kroner og en omsætning på over fem milliarder danske kroner.

Herman Haraldsson selv er ifølge Børsen i dag god for et trecifret millionbeløb.

Hovsa, nul for meget sneg sig ind i kørselsappen Lyfts nøgletal

Da den amerikanske kørselsapp Lyft, der er en konkurrent til Uber, aflagde sit regnskab tidligere på ugen sneg der sig i en pressemeddelelse et nul for meget ind i selskabets vækstforventninger.

Således stod, at Lyft forventede en såkaldt marginudviddelse på 500 basispoint i 2024, hvilket svarer til fem procent. Der skulle dog blot have stået 50 basispoint, hvilket svarer til 0,5 procent.

Fejlen fik selskabet aktie til at stige med 67 procent, og nu har selskabets topchef David Risher taget ansvar for fejlen.

“Det er frygteligt. Det var et ekstra nul, der sneg sig ind i pressemeddelelsen,” sagde han til tv-stationen CNBC.

Her forklarer han også, at selskabet har nogle klare procedurer for publiceringen af denne type nøgletal og, at de bliver læst igennem af ‘tusindvis af øjne’ før de bliver offentliggjort.

For 40 år siden – IBM lancerede sin første bærbare computer

Det er i dag 40 år siden, at IBM lancerede sin første bærbare computer, IBM 5155 . Computeren var udstyret med en 4,77 MHz Intel 8088 processor, 256KB ram, en ni tommer skærm og et 5,25-tommer floppy drev.

I modsætning til dagens bærbare var den knap 14 kilo tunge computer ikke en man kunne sidde med i skødet, hvilket også afspejlede sig i datidens engelske betegnelse. Den blev således ikke markedsført som en laptop, som det er tilfældet med moderne bærbare, men i stedet brugte IBM betegnelsen portable computer.