Center for Cybersikkerhed søger rekrutter til "Hogwarts for nørder"

Cyberakademiet under Center for Cybersikkerhed er på udkig efter flere analytikere. "Der er rigtig, rigtig mange henvendelser, der ryger ind til os," lyder det CFCS-medarbejderen OB1.

Artikel top billede

"Det er vores opgave at opbygge et nationalt situationsbillede, som skal give overblik over samt kommunikere om de aktuelle cybertrusler mod Danmark," lyder det i nye jobopslag fra Center for Cybersikkerhed.

Kodekrigens kontrolrum søger nye rekrutter.

Center for Cybersikkerhed har søsat en ny kampagne med formålet at hyre flere junioranalytikere til sin femte årgang på cyberakademiet på grund af en forøget cybertrussel.

Det fremgår af et jobopslag, som myndigheden har slået op med beskrivelsen: "Hogwarts for nørder."

”Truslen fra cyberspionage er meget høj, og der ses kontinuerligt forsøg på cyberspionage mod danske myndigheder. Det er vores opgave at opbygge et nationalt situationsbillede, som skal give overblik over samt kommunikere om de aktuelle cybertrusler mod Danmark,” fremgår det af jobopslaget.

Forløbet varer tre måneder, og ifølge opslaget får alle, der gennemfører akademiet tilbudt et job efter.

Jobopslaget giver også et sjældent indblik i, hvordan hverdagen er som junioranalytiker, og hvilke arbejdsopgaver som Center for Cybersikkerheds ’situationscenter’ udfører.

”Det (Situationscentret, red.) er centralnerven for meget af dét, der foregår i huset. Det er os, der er kontaktpunktet for langt det meste, hvad angår cybersikkerhedshændelser," lyder det fra OB1, som er nuværende juniorcyberanalytiker.

Jobbet i den digitale frontlinje for Rigets sikkerhed er så gedulgt og faretruende, at portrætbillederne er sløret, og medarbejderne fremstår med deres aliasser.

"Der er rigtig, rigtig mange henvendelser, der ryger ind til os, og det er os, der triagerer dem og tager indledningsvist kig på dem,” fortsætter OB1.

Rødglødende telefoner

Bonsai – en anden kodekriger - udtaler i jobopslaget, at CFCS sommetider initierer kontakten til danske virksomheder, som er udsat for eksempelvis ransom- eller malwareangreb. Det peger på, at situationscentrets også arbejder proaktivt for at spotte indkommende angreb.

Som junioranalytiker er det opgaven at monitorere det såkaldte sensor-netværk. I forbindelse med SolarWind-angrebe i 2021 kom det frem, at kun seks virksomheder har tilsluttet sig cybermyndighedens sensor-netværk. 70 offentlige myndigheder er en del af det.

Den lave tilslutning i 2021 fik daværende formand for Radikale Venstre Martin Lidegaard til at sige, at det kan blive nødvendigt at flytte dele af CFCS væk fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

De to junioranalytikere fortæller også, at der løbende er efteruddannelse i SANS-kurser. SANS Institute er en amerikansk virksomhed stiftet i 1989, som specialiserer sig i at tilbyde certificeringer i cybersikkerhed og hacking.

Cyberregimentet i Forsvarets efterretningstjenestes har haft en tiltagende arbejdsbyrde de seneste år, hvilket underbygges af CFCS’ seneste årsrapport fra 2022, som viser mængden af såkaldte ’incidents’ steg med 18,5 procent fra 2021.

"Med et stod Europa i en ny sikkerhedspolitisk situation, som på cyberområdet udmøntede sig i et trusselsbillede, der udviklede sig både hurtigt og uforudsigeligt," lyder det fra centeret i årsrapporten.

Det er svært at forestille sig, at mængden ikke er steget yderligere i 2023.

Læs mere om Center for Cybersikkerheds nye kampagne her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S