Test: Det old-school 2.1 højttaler-setup er værd at genbesøge - den sikrer jo lækker musik på nærmest ingen plads

Creative Technology er fremme i skoene med et satellit/subwoofer stereosæt, som kan forsøde tilværelsen ved skærmen – og spille højt nok til at distrahere de nærmeste kolleger i et storrumskontor.

Artikel top billede

Med sådan en udsigt fra arbejdspladsen kommer overspringshandlingerne nemt til at trække numre i en lang kø. Til gengæld er sådan et godt lydsystem en grund til at blive længere ved skærmen. (Foto: Creative PR)

Før Creative var computerlyd sjældent mere end nogle forskellige bipsekvenser fra en lillebitte højttaler et sted i en computers metalkabinet.

At en pc også kunne bruges til lyd i generel forstand, gik op for nogle, da Compact Discen i 1982 gjorde digital lyd til et forbrugerprodukt, men først i 1987 havde Creative Technology i Singapore udviklet et såkaldt musikkort. Dette førte i 1989 til en global standard for pc-lyd, og samme år blev det første Sound Blaster 1.0 lydkort lanceret.

Resten er historie, som man siger, og mere end 400 millioner Sound Blasters senere er Creative stadig en interessant virksomhed.

Firmaet har været med hele vejen og har opbygget en enorm viden og erfaring med stort set alle aspekter af lydgengivelse. Vidste du, at Creative fra 2002 til 2016 ejede THX, hvis specifikationer og teknologier ligger bag indretningen af mange af verdens bedste biografer – både offentligt tilgængelige og private?

Musikalske småsten

Pebble (småsten eller blot ral på dansk) er navnet på nogle af Creatives populære højttalersæt.

Det seneste medlem af familien er døbt Pebble X, der også kan købes i en Plus-version, hvor en smart lille subwoofer kan give lyden en fylde, som minder noget om gengivelsen fra et – lille – hi-fi-anlæg.

Højttalerbestykningen i de egentlige højttalere udgøres af en 2,75” (7,0 cm) fuldtoneenhed i hver satellit. Den blanke membran er formodentlig fremstillet af metalliseret kunststof.

Ingen strømforsyning

En ekstern strømforsyning er ikke med i kassen. Det er meningen, at du skal bruge det ene af de to medfølgende USB-C kabler på 1,5 meter til at forbinde den højre højttaler til din computers USB-C-port.

Har du kun en USB-A-port, kan du bruge en stikadapter (tilkøb), men så får du endnu mindre strøm til at drive højttalerne.

Hvis din computer er bærbar og kører på sit eget batteri, må være forberedt på en stærkt nedsat batteritid – lidt som en elbil, der kører stærkt i koldt vejr med fuldt knald på varme, ventilation og stereo.

Det andet USB-C-kabel er beregnet til at tilføre ekstra kræfter fra en ekstern strømforsyning med en USB-C-port, der er mærket PD og kan levere 15 V/2 A eller mere.

Jeg har brugt en nu udgået Deltaco-enhed med fire udgange og en total kapacitet på 65 watt. Sådan en strømforsyning koster typisk fra 300 kroner og op, men hvis du sparer den, får du ikke fuldt udbytte af højttalersættet.

En lydverden til forskel

Jeg har sammenlignet Pebble-lyden med outputtet fra såvel en af mine computerskærme som en Acer-bærbar. Det svarer til forskellen mellem dagslys og buldermørk nat. Pebble-sættet kan faktisk spille musik – og gøre tale forståelig og behagelig.

Når højttalerne stilles på arbejdsbordet, på hver side af en godt 70 cm bred skærm, bliver lyden meget nærværende, nærmest lidt høretelefon-agtig. Er dette for meget, kan du placere dem noget højere eller dreje dem, så enhederne vender mere ud mod siderne.

Når højttalerne strømforsynes af en laptop, løber computeren forholdsvis hurtigt tør for kræfter. Lukker du godt op for styrken, bliver klangen komprimeret og flad, mens høje toner, for eksempel fra et trommesæt, rodes sammen som en grød.

En rigtig strømforsyning som min giver et hørbart bedre ”bundtræk”, så især bas og mellemtone kommer meget bedre ud i rummet.

Ved hjælp af den gratis app Audio SweepGen har jeg tjekket basgengivelsen – og subwoofer/satellit-samspillet. Ved 43 Hz bliver bassen hørbar, og det er faktisk rigtig godt for sådan et lille anlæg.

Samtidig er bassen hurtig og kontant – helt uden boom-effekt. Jeg har også noteret, at ved endnu lavere frekvenser er der ingen pseudobas eller støjfænomener, som ellers – mere eller mindre bevidst fra konstruktørernes side – får en del surroundsystemer til at lyde af mere, end de egentlig leverer. Skuldervat frem for Creatives rigtige watt.

Software og lydmanipulation

Du kan sagtens pakke et Pebble-sæt ud, sætte strøm til det og bare spille derudad. Du behøver ikke engang et digitalt audiosignal fra din computer, for der er en 3,5 mm AUX-indgangsport til analog lyd (kabel medfølger), og du kan ydermere streame lyd trådløst via Bluetooth (Version 5.3). Endelig er der AUX-tilslutninger for en mikrofon og en høretelefon – eller et analogt headset.

Imidlertid har Creative også skrevet noget software, som du kan overveje at downloade og installere på din Windows-computer og/eller mobile enheder (iOS og Android).

Jeg skal skåne læserne for en detaljeret beskrivelse af det, der nærmede sig en ørkenvandring på min computer, og blot fortælle, hvad jeg endte med at gøre: Fulgte den vedlagte manual med ét sæt illustrationer samt tekst med mikroskrift på 18 sprog, heriblandt dansk, og lidt større tegn på engelsk.

Manualen siger, at du skal gå ind på creative.com/support/PebbleXPlus. Herfra kan du både downloade selve Creative-appen og opdatere højttalersættets firmware. Softwaren var ikke smart nok til at genkende min Windows-version (11), og det tog et par forsøg med genstarter og hele molevitten, før jeg fandt ud af, at det var Windows 10/64-bit-versionen, som var synderen. Jeg havde simpelthen overset en klikboks til manuelt valg af operativsystem.

”Et lysende strejf af RGB” står der lyrisk i Creatives pressemeddelelse. RGB-lys lader til at være lige uundværligt for gamere som Cola Classic på store flasker. I appen kan du vælge farve, mønster, hastighed og retning til lyset. Og du kan også slå denne gimmick helt fra.

Konklusion

Creative Pebble X Plus er lige ud af kassen et meget kompakt og velspillede satellit/subwoofer-audiosystem med ægte, meget ren bas, når blot det sluttes til en Windows-computer eller ‑laptop med en ledig USB-C-port.

Så kommer de indbyggede højttalere i almindelige laptops og skærme virkelig til at lyde som det billige skrammel, de er.

Systemets analoge indgange plus Bluetooth gør, at det også kan bruges som et fritstående stereoanlæg i et hjem. Dette kræver dog, at du tilkøber en separat USB-C-strømforsyning på mindst 30 watt. Hvad du efter min mening bør gøre under alle omstændigheder, for med den kan du spille både betydeligt renere og meget højere.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S