Falske dialogbokse i flere browsere

Det danske sikkerhedsfirma Secunia har fundet en svaghed ved Javascript, som findes i flere browsere, blandt andet Internet Explorer, Firefox, Opera og Safari. Javascript kan udnyttes af ondsindede websteder til at åbne dialogbokse, der ser ud til at stamme fra pålidelige websteder.

Det er ikke kun bugtalere, der kan skabe en illusion af, at det er en anden person, der taler. Et generelt problem med Javascript kan også få betroede websteder til at se ud til at ville i dialog med brugeren.

Det danske sikkerhedsfirma Secunia har fundet en svaghed i Javascript, som findes i alle større browsere.

For at udnytte svagheden skal brugeren dog selv foretage en række handlinger, og derfor vurderer Secunia selv sårbarheden til at være mindre kritisk.

Et ondsindet websted kan udnytte sårbarheden ved at lave et link til et websted, som brugeren forventes at have tillid til. I Secunias demonstration af svagheden er det et link til søgemaskinen Google.

Når brugeren aktiverer linket, aktiverer han samtidig et javascript, som har en indbygget forsinkelse. Efter det pålidelige websted er indlæst i browservinduet, dukker Javascript-dialogboksen op.

Boks uden afsender

Dermed kan brugeren narres til at tro, at dialogboksen stammer fra det websted, som brugeren har stor tillid til og derfor er mere villig til at udlevere oplysninger til.

Sådan en svaghed er oplagt at udnytte til eksempelvis phishing-forsøg eller installation af spyware.

Af dialogboksen fremgår det nemlig ikke, hvilket websted boksen stammer fra, eller hvor de indtastede oplysninger sendes til.

Da der ikke er tale om et decideret sikkerhedshul er der ingen sikkerhedsopdateringer fra browserfirmaerne. I stedet anbefaler Secunia, at man ikke besøger websteder, man ikke har tillid til.

Svagheden findes ifølge Secunia i både Internet Explorer, Mozilla, Firefox, Safari, Camino og Opera.

Relevant link

Secunia om Javascript-svagheden

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job