Morgen-briefing: Enorm stigning i antal sikkerhedshændelser i cloud-miljøer / Datatilsynet modtager 50.000 anmeldelser om brud på persondatasikkerheden / Computere og tablets på danske arbejdspladser lever meget kortere liv end nødvendigt

Enorm stigning i antal sikkerhedshændelser i cloud-miljøer. Computere og tablets på danske arbejdspladser lever meget kortere liv end nødvendigt. Datatilsynet modtager 50.000 anmeldelser om brud på persondatasikkerheden. Københavns Universitet dropper investeringer i flere digitale platforme.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen kammerater

Det er i dag torsdag, og her har du ugens næstsidste morgen-briefing fra Computerworld.

Denne morgen er det en gang Qëndrim Fazliu, der - ord for ord - har stykket dagens første nyhedsoverblik sammen til dig.

God dag og god læselyst.

Enorm stigning i antal sikkerhedshændelser i cloud-miljøer

Der er sket en markant markant stigning i sikkerhedshændelser i cloud-miljøer.

Ifølge en ny rapport fra it-sikkerhedsselskabet Check Point svarer 61 procent af de adspurgte virksomheder, at de har oplevet sikkerhedshændelser.

Det er en stigning på 154 procent sammenlignet med sidste år.

Samtidig fremgår det af rapporten, at 91 procent af virksomhederne er bekymrede over nye risici og nuldagsangreb, mens kun 21 procent fokuserer på forebyggelse af disse trusler.

Herudover er det stort set alle (96 procent) de adspurgte virksomheder, som udtrykker bekymring over deres evne til at håndtere cloud-risici effektivt.

Rapporten er baseret på svar fra 813 cybersikkerhedseksperter globalt.

Computere og tablets på danske arbejdspladser lever meget kortere liv end nødvendigt

Danske virksomheder udskifter deres computere og tablets langt hurtigere end nødvendigt.

Hele 73 procent af virksomhederne udskifter deres enheder inden for fem år, hvilket er i strid med ny EU-lovgivning, der foreskriver en minimumslevetid på fem år for elektroniske enheder.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som er blevet foretagetYouGov på vegne af Panasonic Toughbook igennem interviews med it-ansvarlige i 320 danske virksomheder.

Samme undersøgelse viser også, at 11 procent af virksomhederne udskifter deres enheder efter blot to år, og fire procent gør det inden for et år.

Ifølge Stefan Lindau, nordisk landechef for Panasonic Toughbook, udgør denne praksis et alvorligt miljøproblem, da produktion af elektronik er ressourcekrævende.

Lindau påpeger, at teknologiindustrien står for 5-10 procent af verdens CO2-udledning, mens FN’s rapport om elektronikaffald viser, at der blev produceret 62 millioner tons elektronisk affald globalt i 2022.

Det er en mængde, der vokser fem gange hurtigere end genbrugsmængden.

Datatilsynet modtager 50.000 anmeldelser om brud på persondatasikkerheden

Virksomheder og myndigheder skal anmelde brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet, når oplysninger om medarbejdere, kunder eller borgere kompromitteres.

Sådan har det været, siden denne forpligtelse blev indført for seks år siden.

Og her - seks år senere - har Datatilsynet nu passeret en milepæl, efter anmeldelse nummer 50.000 forleden blev modtaget.

Det oplyser Datatilsynet på sin hjemmeside.

Graden af alle disse brud varierer meget, og der kan være tale om mindre alvorlige tilfælde, som inkluderer fejlbehæftet post uden følsomme oplysninger, mens de mest alvorlige omfatter hackerangreb og omfattende systemfejl.

I de mest alvorlige tilfælde undersøger Datatilsynet hændelsen nærmere for at vurdere håndteringen af bruddet og overveje information til de berørte.

Datatilsynet bruger også de mange anmeldelser til at identificere sikkerhedstendenser og udarbejde vejledning til at afhjælpe de mest udbredte problemer, lyder det.

Du kan få en detaljeret oversigt over brudene her.

Københavns Universitet dropper investeringer i flere digitale platforme

Københavns Universitet har fra onsdag droppet investeringer i fonde, som har Airbnb, Booking.com samt eDreams Odiego i deres portefølje.

Det skriver Københavns Universitet på det sociale medie X.

Her lyder det, at KU’s bestyrelse i april drøftede universitetets tilgang til placering af midler i virksomheder på FN’s liste over virksomheder, der har aktiviteter på Vestbredden.

På dette bestyrelsesmøde blev det besluttet, at KU fremover skal udføre et mere aktivt ejerskab over for sine kapitalforvaltere og have regelmæssig dialog om blandt andet de virksomheder, der måtte optræde i de porteføljer, som er på den omtalte FN-liste.

I den forbindelse har Københavns Universitet altså besluttet sig for, at universitetet ikke længere vil have investeringer i de omtalte fonde, hvor man havde investeringer i de tre virksomheder for cirka en million kroner.

Beslutningen kommer også få uger efter, at studerende fra Københavns Universitet har slået lejr i en af universitets haver i protest mod blandt andet universitets investeringer i virksomheder, som ifølge de protesterernde studerende, profiterer på besættelsen af palæstinensiske områder.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S