Der er for få danske kvinder der forsker. Faktisk er Danmark et af de dårligste lande i EU til at skabe forskningsmiljøer, der appellerer til og fastholder kloge kvinder.
Det støt stigende antal kvinder på uddannelserne ses ikke, når der skal ansættes forskere på uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet.
Og det er et problem, konkluderer en tænketank under Videnskabsministeriet.
Konsekvensen af en unødigt lille talentmasse der tænker alt for ens, vil inden længe få Danmark til at sakke solidt bagud inden for forskning, hvis ikke der gribes ind.
- Det er nødvendigt at satse på kvinders potentiale, ellers bliver det svært at nå de mål, regeringen har sat. Kvinderne skal simpelthen motiveres bedre, siger Lisbeth Pedersen, Socialforskningsinstituttet.
Hun er forskningsleder og formand for tænketanken om flere kvinder i forskning.
Rapporten er blevet til gennem et år, hvor medlemmerne af tænketanken har holdt fem møder.
- Vi har taget udgangspunkt i den statistik, der lå der i forvejen og diskuteret på møderne. Vi har ikke forholdt os til hvordan forskningsmidlerne skal fordeles, siger Lisbeth Pedersen.
Konklusionerne i rapporten lægger op til et frivilligt opgør med et mandsdomineret forskningsmiljø, og peger på flere konkrete tiltag, der skal gøre det mere lokkende for kvinder at søge forskerstillinger i virksomheder og på uddannelserne. For eksempel betalt barsel, som ikke findes i dag.
Nørdiner bider sig fast
Tænketanken har set på uddannelser over en bred kam, men Lisbeth Pedersen kan se, at de tekniske uddannelser er bedre til at fastholde de få kvinder, der vil forske.
- De fag har ikke mange kvinder, men de er bedre til at holde fast, end for eksempel på humaniora, hvor kvinder oftere siver ud i andre stillinger, fortæller Lisbeth Pedersen.
Videnskabsministeriet bekræfter overfor Computerworld, at it-uddannelserne har den største tilvækst af kvinder. Men det skyldes primært, at andelen af kvinder her er meget lav.
Der er flest kvindelige forskere inden for de sundhedsvidenskabelige og humanistiske uddannelser og færrest inden for de tekniske.
Blandet modtagelse
Tænketankens konklusioner bliver mødt med blandede følelser fra IDA, Ingeniørforeningen i Danmark og Socialistisk Folkeparti.
Uafhængigt af hinanden melder begge ud med begejstring over, at der langt om længe kommer fokus på området. Men der er også kritik.
IDA advarer om at sætte alle naturvidenskabelige uddannelser i samme bås, for der er stor forskel på andelen af kvinder på de mange ingeniøruddannelser. Fagforeningen synes dog, det er rigtigt at pege på bedre vilkår under barsel.
- Men rapporten er alt for ukonkret med sine anbefalinger af aftaler ad frivillighedens vej, siger Helle Petersen, formand for kvindeudvalget i IDA.
Stærkest i mælet er ligestillingsordfører i SF, Pernille Vigsø Bagge, der siger, at det er på tide at holde op med at snakke om kvindemangel og på tide at gøre noget ved det. Gerne med kvindekvoter.
- Vi løser ikke problemerne med flere tænketanke og flere hensigtserklæringer, slår hun fast.
Kan bare håbe
Lisbeth Pedersen tager roligt på kritikken.
- Rapporten er ikke for blød. Vi afgør ikke om aftalerne skal være frivillige eller ej. Men vi opfordrer til at sætte hensigtsmæssige mål for kvinder i forskning på institutionerne. Det skal være høje, men realistiske mål. Det vigtigste er, at det skal kunne måles og evalueres, forklarer Lisbeth Pedersen.
Hun mener, det ville være godt at afsætte midler til at øge andelen af kvindelige forskere. Men Lisbeth Pedersen tror ikke på kvindelige forskerkvoter.
- Det er en god ide at have politisk fokus på det her. Men forpligtende mål, eller kvoter, er meget restriktivt. Man kan risikere, at kvinder ender i forskerstillinger, som de ikke er interesserede i. Det skaber mistillid. Det handler mere om at gøre forskningsmiljøer mere attraktive, mener hun.
Men det handler også om at få kvinders øjne op for, at de faktisk godt kan forske.
- Der er flere mænd og kvinder, der vil forske, end dem der får lov. Den eneste forskel er, at kvinderne ikke tror, at de får stillingerne. Det er ikke familielivet, der holder dem tilbage, forklarer Lisbeth Pedersen.
Tænketanken er som sådan opløst, og har ikke flere opgaver eller funktioner. Om der vil blive gjort noget ved tingenes tilstand fra politisk side vil vise sig.
- Når man sidder i en tænketank, kan man ikke andet end håbe på at der bliver lyttet, slutter Lisbeth Pedersen.
Relevant link
