Kvindemangel fatal for dansk førertrøje

Tænketank under Videnskabsministeriet advarer regeringen: Danmark bliver ikke førende inden for innovation og viden, hvis ikke der kommer markant flere kvinder i dansk forskning så hurtigt som muligt. Rapporten får dog en blandet modtagelse.

Der er for få danske kvinder der forsker. Faktisk er Danmark et af de dårligste lande i EU til at skabe forskningsmiljøer, der appellerer til og fastholder kloge kvinder.

Det støt stigende antal kvinder på uddannelserne ses ikke, når der skal ansættes forskere på uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet.

Og det er et problem, konkluderer en tænketank under Videnskabsministeriet.

Konsekvensen af en unødigt lille talentmasse der tænker alt for ens, vil inden længe få Danmark til at sakke solidt bagud inden for forskning, hvis ikke der gribes ind.

- Det er nødvendigt at satse på kvinders potentiale, ellers bliver det svært at nå de mål, regeringen har sat. Kvinderne skal simpelthen motiveres bedre, siger Lisbeth Pedersen, Socialforskningsinstituttet.
Hun er forskningsleder og formand for tænketanken om flere kvinder i forskning.

Rapporten er blevet til gennem et år, hvor medlemmerne af tænketanken har holdt fem møder.

- Vi har taget udgangspunkt i den statistik, der lå der i forvejen og diskuteret på møderne. Vi har ikke forholdt os til hvordan forskningsmidlerne skal fordeles, siger Lisbeth Pedersen.

Konklusionerne i rapporten lægger op til et frivilligt opgør med et mandsdomineret forskningsmiljø, og peger på flere konkrete tiltag, der skal gøre det mere lokkende for kvinder at søge forskerstillinger i virksomheder og på uddannelserne. For eksempel betalt barsel, som ikke findes i dag.

Nørdiner bider sig fast
Tænketanken har set på uddannelser over en bred kam, men Lisbeth Pedersen kan se, at de tekniske uddannelser er bedre til at fastholde de få kvinder, der vil forske.

- De fag har ikke mange kvinder, men de er bedre til at holde fast, end for eksempel på humaniora, hvor kvinder oftere siver ud i andre stillinger, fortæller Lisbeth Pedersen.

Videnskabsministeriet bekræfter overfor Computerworld, at it-uddannelserne har den største tilvækst af kvinder. Men det skyldes primært, at andelen af kvinder her er meget lav.

Der er flest kvindelige forskere inden for de sundhedsvidenskabelige og humanistiske uddannelser og færrest inden for de tekniske.

Blandet modtagelse
Tænketankens konklusioner bliver mødt med blandede følelser fra IDA, Ingeniørforeningen i Danmark og Socialistisk Folkeparti.

Uafhængigt af hinanden melder begge ud med begejstring over, at der langt om længe kommer fokus på området. Men der er også kritik.

IDA advarer om at sætte alle naturvidenskabelige uddannelser i samme bås, for der er stor forskel på andelen af kvinder på de mange ingeniøruddannelser. Fagforeningen synes dog, det er rigtigt at pege på bedre vilkår under barsel.

- Men rapporten er alt for ukonkret med sine anbefalinger af aftaler ad frivillighedens vej, siger Helle Petersen, formand for kvindeudvalget i IDA.

Stærkest i mælet er ligestillingsordfører i SF, Pernille Vigsø Bagge, der siger, at det er på tide at holde op med at snakke om kvindemangel og på tide at gøre noget ved det. Gerne med kvindekvoter.

- Vi løser ikke problemerne med flere tænketanke og flere hensigtserklæringer, slår hun fast.

Kan bare håbe

Lisbeth Pedersen tager roligt på kritikken.

- Rapporten er ikke for blød. Vi afgør ikke om aftalerne skal være frivillige eller ej. Men vi opfordrer til at sætte hensigtsmæssige mål for kvinder i forskning på institutionerne. Det skal være høje, men realistiske mål. Det vigtigste er, at det skal kunne måles og evalueres, forklarer Lisbeth Pedersen.

Hun mener, det ville være godt at afsætte midler til at øge andelen af kvindelige forskere. Men Lisbeth Pedersen tror ikke på kvindelige forskerkvoter.

- Det er en god ide at have politisk fokus på det her. Men forpligtende mål, eller kvoter, er meget restriktivt. Man kan risikere, at kvinder ender i forskerstillinger, som de ikke er interesserede i. Det skaber mistillid. Det handler mere om at gøre forskningsmiljøer mere attraktive, mener hun.

Men det handler også om at få kvinders øjne op for, at de faktisk godt kan forske.

- Der er flere mænd og kvinder, der vil forske, end dem der får lov. Den eneste forskel er, at kvinderne ikke tror, at de får stillingerne. Det er ikke familielivet, der holder dem tilbage, forklarer Lisbeth Pedersen.

Tænketanken er som sådan opløst, og har ikke flere opgaver eller funktioner. Om der vil blive gjort noget ved tingenes tilstand fra politisk side vil vise sig.

- Når man sidder i en tænketank, kan man ikke andet end håbe på at der bliver lyttet, slutter Lisbeth Pedersen.

Relevant link

Tænketankens rapport

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Morten Fogh som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent hos Proinfo A/S. Han er uddannet IT-ingeniør med speciale i netværk. Morten har tidligere været selvstændig konsulent. Nyt job

    Morten Fogh

    Netip A/S