Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Transformationen fra flow-tv til tv on demand, som Danmarks Radio gennemgik i begyndelsen af 00’erne, er et godt eksempel på en digital transformation, som radikalt ændrede en stolt samfundsinstitutions kerneforretning.
En digital transformation som krævede en radikal gentænkning af public service-institutionens strategi og måde at producere på.
Jeg ved det, for jeg var der. Ikke ulig den transformation mange andre offentlige virksomheder og institutioner står midt i i dag.
Men hvad kan vi lære af tidligere erfaringer?
Svaret er enkelt – hvis vi ikke overvinder de første udfordringer og modstand, risikerer vi at trille baglæns. Og når det sker, er det ofte borgerne, der ender med at slå sig mest.
Et andet godt eksempel på en vellykket offentlig digital transformation er Skats årsopgørelse, som nu er langt mere brugervenlig og enkel at navigere i.
Denne forenkling har haft stor betydning for borgernes oplevelse og viser vigtigheden i at sætte brugeren i centrum.
Når borgerens behov prioriteres, forbedres brugeroplevelsen markant.
Med en solid digital infrastruktur som MitID og Digital Post har Danmark det bedst tænkelige udgangspunkt for at forbedre, forenkle og effektivisere den offentlige sektor.
Fremtidens offentlige digitalisering i Danmark skal ikke kun fokusere på at optimere inden for de enkelte myndigheder, men også tage ansvar for at skabe sammenhæng, så borgerne lettere kan navigere de komplekse brugerrejser, man tvinges igennem som for eksempel patient i et højt specialiseret sundhedsvæsen.
Målet er, at borgerne skal opleve en sammenhængende, enkel og intuitiv service, der gør det let at gøre det rigtige, nemmere at huske aftaler, lettere at få adgang til information.
Når vi lykkes med dette, frigør vi offentlige ressourcer og øger samtidig borgernes tilfredshed.
Nye teknologier kan nedbryde barrierer
Med næste generations brugergrænseflader og nye teknologier står vi med en unik mulighed for at nedbryde de barrierer, der har præget forholdet mellem borgere og it-systemer.
Denne udvikling kræver både mod, visioner og en stærk forpligtelse til at udnytte potentialet.
En af de mest lovende tendenser er anvendelsen af kunstig intelligens, især de store sprogmodeller/ Generativ AI. Disse teknologier har potentialet til at revolutionere kommunikationen mellem borger og offentlige instanser.
Et område, hvor vi netop nu høster de første erfaringer, er sundhedsvæsnet.
Med AI-baserede løsninger kan vi aflaste presset på sundhedsvæsnet og samtidig levere mere præcis og personlig behandling.
Et konkret eksempel er brugen af selvmonitorering af sundhedsdata.
Når borgerne selv kan registrere og rapportere deres sundhedsdata med støtte fra sundhedsprofessionelle, kan vi både reducere omkostninger og forbedre kvaliteten af de data, der bruges til behandling.
Det giver borgerne en følelse af større kontrol over deres egen sundhed, samtidig med at det letter presset på sundhedsvæsenet.
Ligesom overgangen fra flow-tv til tv on demand hos Danmarks Radio og forbedringerne af Skats årsopgørelse viser, hvordan en brugercentreret tilgang kan føre til mere effektive og tilfredsstillende løsninger, kan selvmonitorering i sundhedsvæsenet gøre livet lettere for de mange ældre, kroniske patienter, som i dag oplever de mange kontrolbesøg hos læge og på hospitalet som belastende.
Fra pilotprojekter til skalering
En af de største udfordringer i dansk offentlig digitalisering er evnen til at skalere de løsninger, vi udvikler.
Vi er dygtige til at identificere problemer og udvikle pilotprojekter, men alt for ofte strander disse projekter i deres tidlige stadier.
Hvis vi vil sikre, at den offentlige digitalisering virkelig kommer hele vejen rundt, skal vi blive bedre til at implementere løsningerne i stor skala.
Det kræver et stærkere nationalt fokus på innovationsdagsorden og at nogen får magt til at træffe beslutninger, der forpligter på tværs.
Personligt venter jeg mig store ting af den nye Digitale Task Force, som netop er etableret i Finansministeriet, med afsæt i dette års Økonomiaftale med KL og Danske Regioner.
På den anden side lurer de oplagte risici:
Mister vi momentum nu, risikerer vi at sakke bagud. Endnu mere alvorligt kan det svække tilliden til den offentlige sektor og dens evne til at levere moderne og effektive tjenester i en stadig mere digitaliseret verden.
Lad os derfor bygge videre på de succeser, der allerede er opnået, og sikre, at digitaliseringen zoomer helt ind på at levere på det løfte vi har talt om de sidste 15 år: Sammenhæng.
5 gode råd til beslutningstagere i offentlig it
- Tænk stort, start småt: Skab rammer som sikrer at der er både beslutningskompetence og mod til at tænke i helhedsløsninger, så de små, konkrete tiltag, som tænkes og igangsættes tæt på borgeren eller patienten kan skaleres.
- Fokuser på brugerrejsen: Al offentlig digitalisering bør tage udgangspunkt i borgerens samlede oplevelse, ikke blot i myndighedens behov og processer.
- Invester i tillid: Arbejd aktivt for at sikre, at nye teknologier understøtter den tillid, der er kernen i det danske samfund.
- Vær modig med teknologi: Tag chancen med nye teknologier, og sørg for, at de adresserer konkrete, dagligdags udfordringer frem for blot at være teknologiske eksperimenter.
- Skalér eller giv slip: Hvis en løsning viser potentiale, skal den rulles ud i stor skala. Pilotprojekter, der aldrig forlader testfasen, binder ressourcer uden at skabe reel værdi.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
