Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) står til at modtage en ekstra bevilling på 288,8 millioner kroner i 2025.
Og langt hovedparten af disse penge skal gå til cyberinitiativer.
Det fremgår af et svar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketingets Finansudvalg.
Den markante øgede bevilling på 288,8 millioner kroner, der svarer til en 23 procents forøgelse af FE’s budget, er øremærket til såkaldte 'cyberinitiativer', oplyser ministeren.
”Konkret kan stigningen først og fremmest henføres til, at udmøntningen af midler til videreførsel af cyberinitiativer ikke var indarbejdet i bevillingen på finansloven for 2024. Midlerne i 2024 indarbejdes på tillægsbevillingsloven for 2024. Det drejer sig konkret om 193,5 mio. kr. i 2024- pris-/lønniveau,” lyder det i svaret fra Troels Lund Poulsen.
Derudover kommer 52,8 mio. kr. fra Ukrainefonden til at understøtte FE’s arbejde i forbindelse med krigen i Ukraine.
Øget trusselsbillede
Den øgede bevilling kommer på et tidspunkt, hvor Danmark oplever voksende cybertrusler.
Center for Cybersikkerhed (CFCS) hævede tidligere i år trusselsniveauet for destruktive cyberangreb fra ‘lav’ til ‘middel’, hvilket hævede niveauet til at være på tre ud af fem, der starter fra ‘ingen’ til ‘meget høj.’
Det betyder, at risikoen for ødelæggende cyberangreb fra fremmede stater eller hackergrupper er steget.
Forsvarsministeren gjorde det dengang klart, at selvom der ikke er en konkret trussel i øjeblikket, så er det nødvendigt at være forberedt.
Computerworld fangede kort tid efter Center for Cybersikkerheds chef, Thomas Flarup, på Folkemødet, hvor han blev spurgt, om Danmark er i krig på cyberfronten.
CFCS’ direktør var dog tilbageholdende med krigsretorikken, da han blev spurgt.
"Det er mudret," lød det fra Thomas Flarup, der ikke ville være med til at eskalere situationen unødigt.
"Rusland ønsker at skalere hele vejen op til artikel fem ved at udnytte cyberangreb og fake ransomware, men det er vores overbevisning, at man ikke ønsker at gå for vidt," forklarer han.
Cyberverdenen opererer i en gråzone, hvor det ikke er krig, men heller ikke fred, lyder det videre, og man kan ikke længere dele det op i, om der er fred, krise eller krig. Det er langt mere komplekst nu, forklarede CFCS-chefen.
Adspurgt, om man fra dansk side gør andet end at forsvare sig, så lyder det fra Thomas Flarup, at det også er vigtigt at have offensive kapabiliteter, som kan aktiveres af Forsvarets Efterretningstjeneste på politisk bestilling, hvis nødvendigt.
