Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Ved sin ’We, Robot’-event 10. oktober viste Elon Musk en fremtid med kunstig intelligens.
De markante teknologiske fremskridt, vi så, udfordrer relevansen af danske tænketankes rapporter om generativ kunstig intelligens (GenAI) herhjemme.
De forholder sig primært til værdien af GenAI på administrativ automatisering, men eventet påviste, at det kan mere end det. Det kan give plads til flere varme hænder.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Kraka har hver især i 2024 givet deres bud på mulighederne ved brug af såkaldt generativ kunstig Intelligens (GenAI) herhjemme.
Generelt er pointen på tværs af analyserne, at vi som samfund over tid kan opnå ressourcebesparende automatiseringer især ved administration.
DA’s rapport, især, kommer her med konkrete eksempler på dette i den offentlige sektor, så man kan imødegå manglen på arbejdskraft frem mod 2040.
Man overser en væsentlig gevinst
Det, Dansk Arbejdsgiverforening og de andre to rapporter imidlertid glemmer at vurdere, er, hvor stor betydning AI har for udviklingen af kritisk infrastruktur samt for arbejdskraftbehovet til disse områder.
I en dansk kontekst er der især et område – kollektiv transport – som har potentiale til at tage kæmpe udviklingsskridt med AI. Især med GenAI i robotter og selvstyrende transportsystemer.
De selvkørende transportsystemer er meget tæt på at være klar til vejene. Det så vi, da Elon Musk ved sit ”We, Robot” event nyligt gav sit bud på en robottaxi baseret på sit Full Self Driving Software.
Hidtil har én af de helt store forhindringer for denne GenAI-teknologi været sikkerhed. For kun hvis softwaren er fejlfri, er det forsvarligt at integrere det ind i vores offentlige service og kollektive transport.
Til det er Tesla’s software ifølge flere analytikere et par år fra at være helt klar, men konkurrenter – som Googles Waymo – er endnu tættere på at kunne levere fuldt selvkørende transport. Så vi er der snart.
Nye rapporter med nye perspektiver – tak!
Man kan mene meget om Elon Musk og Google, men man kan ikke beskylde dem for ikke at have visioner. D
et samme kan man ikke helt sige, at førnævnte rapporter har. De er faktisk allerede forældede.
Allerede få måneder efter rapporterne fra DA, AE og Kraka landede, er der faktisk behov for at lave nye. Rapporter som tager et bredere sigte og inkluderer hele spektret af konsekvenser af AI og GenAI.
Vi har brug for, at de vurderer, hvordan vi kan bruge GenAI til andet og mere end at automatisere på for eksempel administration og kigger på, hvordan vi kan bevare et samfund med høj velfærd frem mod 2040.
Den største trussel mod et samfund med fortsat god velfærd er således ikke (kun) automatisering centraladministrationen men snarere tilgængeligheden af arbejdskraft i de rette servicefunktioner.
Vi skal længere frem i den selvkørende bus
Konkret vil vi nemlig mangle 40.000 personer i sundhedssektoren i 2030. Men med GenAI vil vi alene i transportsektoren kunne gøre 10-15.000 årsværk til varme hænder – og fremtidssikre velfærden.
Kort fortalt, kan GenAI gøre manglen på arbejdskraft til et kortsigtet fænomen, hvis vi i Danmark bruger de nye teknologier klogt. Det kræver, at vi skal længere frem i den metaforiske, selvkørende bus.
Alternativet er at blive stående på perronen og lader amerikanerne og kineserne om at udnytte fremskridtene, hvad angår AI og GenAI-teknologiudvikling – og dermed velstands- og velfærdsudvikling.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
