Aktivister og nogen forældre står næsten på nakken af hinanden for at begrænse eller helt forbyde børn og unges skærmforbrug.
Jeg forstår bekymringen.
Men fokuseringen på forbud eller stærk begrænsning er forkert og ensidig og frikender i alt for høj grad forældre, undervisere og politikere for ansvaret.
De bekymredes argumenter er, at skærmene - og især de sociale medier - skaber mistrivsel, afhængighed, dårlige sovevaner, urealistiske kropsidealer.
Det fremmer også spilletrang, dårlig økonomi og er med til at gøre omgangstonen mere rå.
Og så sætter det scenen for mobning både on- og offline og ødelægger opmærksomheden så grundigt, at både folkeskole og ungdomsuddannelser producerer funktionelle analfabeter.
Det er korrekt alt sammen. Og det er så stærke kræfter, vi som samfund er oppe imod, at det kan virke helt uoverskueligt at tage kampen op.
Googles moderselskab Alphabet omsatte alene i 2022/2023 for svimlende 503 milliarder kroner, og Facebook omsatte for 275 milliarder kroner i 2023.
Begge gigantfirmaers overskud er typisk omkring 30 procent af omsætningen.
Absurde beløb og influencernes medløberi
Det er helt absurde beløb, som sætter de digitale giganter i stand til at kunne købe alt, hvad de peger på.
Det gælder ikke mindst de influencere, som virkelig mange unge spejler sig i, og som har gjort sig selv til et produkt og en reklamesøjle efter en mere eller mindre bevidst strategi om at omgå de etik- og reklameregler, som andre skal overholde.
Det er altså kæmpe kræfter, de unge er oppe imod. Det samme er alle vi voksne, som bekymrer os om sundheden og de unges koncentrations-, læse- og regnefærdigheder.
Alligevel er svaret ikke forbud mod skærme eller stærk begrænsning af børns og unges skærmforbrug.
Det vil være at rette bager for smed, for det er ikke skærmene, der i sig selv er et problem.
Skærmene har siden internettets folkelige udbredelse i 1990’errne skabt en historisk adgang til viden og muligheden for at kommunikere med ligesindede over hele verden.
Det er et historisk faktum og en meget væsentlig grund til vækst og velstand i Danmark og i verden.
I stedet bør vi rette vores opmærksomhed mod andre faktorer.
Folkeskolens uskarphed og forældrenes misforståede beskyttertrang eksempelvis.
Vi har en folkeskole, hvor basale faglige færdigheder nedprioriteres i hverdagen, hvor det af nogle undervisere bliver anset for en straf at koncentrere sig om en opgave, og hvor forældre konstant søger at skærme deres børn for selv den mindste modgang.
Fravær af umage og ansvar overskygger skærmene
Her har vi en væsentlig kilde til de aktuelle problemer.
Der kommer simpelthen ikke noget godt ud af ikke at gøre sig umage og tage ansvar. Og det gælder både forældre, lærere og skolesystemet som sådan.
Det ser vi tydeligt nu.
Så er det rigtigt, at de sociale medier flyder over med tvivlsomt indhold. Og ja, de er på diabolsk vis designet til at suge livet ud af brugerne i en hidtil ukendt industriel skala.
Så hold endelig - og snarest - Facebook, Google og TikTok og alle de andre til ansvar efter gældende love.
Styrk også Datatilsynet og Forbrugerombudsmanden, så nettets masker mindskes. Og gå benhårdt efter influencere, der bevidst formidler reklamebudskaber til unge.
Og lad os så omsider tage et opgør med skolesystemets angst for at fremstå gammeldags.
Skærmene skal kun bruges i undervisningen som et tilvalg, når det er relevant. I dag er det som oftest et sjældent fravalg.
Men generelle begrænsninger eller et egentligt forbud mod skærmene løser ikke samfundets eller ungdommens udfordringer.
Det gør derimod international regulering gennem EU. Det gør et opgør med den kravsløse undervisning.
Og det gør forældrenes sunde samtale med deres børn og en forbilledlig opførsel … både on- og offline.
