Morgen-briefing: De nominerede til Digitaliseringsprisen er fundet: Se dem her / Danske Conscia køberbritisk selskab / Lunar fyrer et ukendt antal ansatte

Morgen-briefing: De nominerede til Digitaliseringsprisen er fundet: Se dem her. Danske Conscia køberbritisk selskab. Lunar fyrer et ukendt antal ansatte. Dansk AI-center får ny chef for videnskabelige projekter. Salesforce investerer milliarder i Saudi-Arabien. Dansk kunstner var en del af Macrons AI-summit.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til torsdagens morgenbriefing, som er bragt af Kristoffer Ingemand!

I dag kan du læse om Digitaliseringsprisen, fyringer, investeringer i AI, jobskifter og mere til.

God læselyst!

De nominerede til Digitaliseringsprisen er fundet: Se dem her

De nominerede til Digitaliseringsprisen 2025 er fundet. Prisen hylder innovation blandt offentlige virksomheder, institutioner og myndigheder, og den er organiseret af Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, HK, Rambøll, Dansk IT og Charlie Tango.

Der uddeles priser i flere kategorier, og de nominerede er som følger:

De nominerede til Innovationsprisen er:
- FleetOptimiser Styregruppe med Skalering af FleetOptimiser.

- ATP med Mere individualiseret visitering og telefonhåndtering.

- CFU Danmark med SkoleGPT.dk.

De nominerede til Sammenhængsprisen er:

- Region Hovedstaden med Digital Hudkræftdiagnostik.

- Digitaliseringsstyrelsen med Mit Overblik på borger.dk.

- Region Midtjylland med Axon EPJ-indblik.

De nominerede til Inklusionsprisen er…
- ATP med Dataunderstøttet borgerkommunikation.

- Fælles nominering: Odense Kommune med Hjælp til borgere, der har svært ved det digitale, Aarhus Kommune med MitID til udsatte borgere og Viborg Kommune med MitID til hjemløse.

- Rejsekort & Rejseplan A/S – Rejsekort som app.

Lunar fyrer et ukendt antal ansatte

Den digitale bank Lunar har fyret et ukendt antal ansatte i forbindelse med en større omstrukturering.

Det skriver Børsen.

Selskabets direktør Ken Villum Klausen bekræfter fyringerne over for mediet, men vil ikke sætte antal på.

“Vi har ikke kommunikeret, om det er det ene eller det andet antal. Vi er ikke et børsnoteret selskab, så vi har ikke en forpligtelse til at fortælle alt, hvad der sker her i huset,” siger Ken Villum Klausen til mediet.

Danske Conscia køberbritisk selskab

Conscia køber britiske Intuitive Systems and Networks (ISN), der udbyder sikre netværksløsninger og managed services.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

ISN har 40 ansatte, og opkøbet betyder, at Conscia nu er 130 ansatte i Storbritannien. I alt har Conscia 1.300 ansatte.

Opkøbet sker for, at Conscia kan styrke sin position på det private marked og yderligere forstærke tilbud om cybersikkerhed og øvrige managed services.

"Dette strategiske opkøb vil styrke Conscias tilstedeværelse i Storbritannien, især i den private sektor, øge vores kapacitet inden for managed services og forstærke cybersikkerhedsløsninger fra begge organisationer. For ISN er opkøbet en mulighed for at udvide tilbud til eksisterende og nye kunder og skabe nye muligheder for sine medarbejdere. Vi byder alle medarbejdere og kunder velkommen til Conscia," udtaler CEO for Conscia Group, Erik Bertman, i meddelelsen.

Dansk AI-center får ny chef for videnskabelige projekter

Det danske AI-center The Danish Centre for AI Innovation (DCAI), der ejer og driver supercomputeren Gefion, har udnævnt Ulrik Nicolai de Lichtenberg til ny direktør for videnskabelige projekter.

Han har blandt andet erfaring fra Novo Nordisk Fonden, Novo Nordisk og Leo Pharma.

Han skal fremover lede et team af eksperter, der er dedikeret til at levere videnskabelig support og adgang til AI-værktøjer på Gefion-platformen.

Det skriver DCAI i en pressemeddelelse.

"Jeg er ekstremt begejstret for at blive en del af DCAI i denne nye rolle som direktør for videnskabelige projekter, hvor jeg vil være i stand til at bruge hele min erfaring til at forstå, vejlede og hjælpe de fremtidige brugere af Gefion med at opnå succesfulde resultater med projekterne,” udtaler han i pressemeddelelsen.

Salesforce investerer milliarder i Saudi-Arabien

CRM-giganten Salesforce investerer 3,6 milliarder kroner i Saudi-Arabien.

Det skriver selskabet i en meddelelse.

Det sker for at øge Salesforces tilstedeværelse og partnerskaber i landet, samtidig med at pengene skal gå til AI-fokuserede investeringer.

"Vi går ind i en ny æra, hvor autonome AI-agenter, der arbejder med mennesker, transformerer arbejdsstyrker og virksomheder over hele kloden," sagde Marc Benioff, formand og administrerende direktør for Salesforce i meddelelsen og fortsætter:

"Med Agentforce, Hyperforce og vores globale partnerøkosystem giver vi saudiske organisationer mulighed for at levere hidtil usete niveauer af produktivitet, vækst og kundesucces."

Derudover forpligter Salesforce sig til at opkvalificere 30.000 saudiske borgere i kunstig intelligens.

Dansk kunstner var en del af Macrons AI-summit

Den danske kunstner med fokus på teknologi-kunst Cecilie Waagner Falkenstrøm var en del af det franske AI Action Summit, hvor Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var vært.

Her blev hendes kunstværker Tech for Democracy udstillet.

Det skriver hun på LinkedIn.

"Jeg føler mig virkelig beæret over, at mit kunstværk Tech for Democracy blev udstillet på Grand Palais under topmødet, hvilket satte gang i samtaler om, hvordan man udvikler menneskecentreret AI," skriver hun.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S