Tysk myndighed anklager Apple for magtmisbrug og lovbrud: Indleder undersøgelse

Den tyske konkurrencemyndighed mener, at Apple misbruger sin magt.

Artikel top billede

(Foto: Pexels/Pixabay)

Den tyske konkurrencemyndighed Bundeskartellamt anklager Apple for at misbruge sin position og magt på markedet.

Problemet består i Apples brugerbeskyttelse App Tracking Transparency Framework (ATTF), som blev implementeret i 2021. Dette betyder, at udbydere af apps i iOS App Store skal indhente yderligere samtykke fra brugere, før de kan få adgang til visse data til reklameformål.

Der er dog lige det, at de strenge krav i ATTF kun gælder for tredjepartsudbydere af apps og ikke for Apple selv og techgigantens egne apps. Derfor mener myndigheden, at Apple giver sig selv en fordel.

Myndigheden vurderer, at den praksis kan være i strid med de særlige regler om misbrugsregulering for store digitale virksomheder i den tyske konkurrencelov, og derfor har myndigheden igangsat en undersøgese af sagen.

Da reklameinformationer betyder meget for denne type udviklere, bør der være ens regler for alle aktører og ikke en fordel for Apple selv, som i forvejen kontrollerer hele det store økosystem, som iPhone og iOS udgør, lyder den foreløbige vurdering.

"Personliggjort reklame er også af stor kommerciel betydning for andre virksomheder, der ønsker at tilbyde gratis apps – nogle af dem konkurrerer endda med Apples egne tjenester i App Store. Dette gælder især for de mange udbydere, som – i modsætning til Apple – ikke selv har adgang til en stor mængde brugerdata. ATTF gør det imidlertid langt vanskeligere for konkurrerende app-udgivere at få adgang til brugerdata, der er relevante for reklame," udtaler Andreas Mundt, præsident for Bundeskartellamt og fortsætter:

"For os er det afgørende, at brugerne kan træffe et frit og informeret valg om, hvorvidt deres data overhovedet må anvendes til personliggjort reklame. Spørgsmålet er, om Apple må stille strengere krav til andre udbydere end til sig selv, når det kommer til at indhente brugerens samtykke. Vores foreløbige vurdering er, at dette kan udgøre forskelsbehandling og selvbegunstigelse, hvilket er forbudt i henhold til konkurrencelovgivningen."

Til Reuters forsvarer Apple sig med, at selskabet "stiller højere krav til sig selv end til nogen tredjepartsudvikler".

"Vi vil fortsat konstruktivt samarbejde med Bundeskartellamt for at sikre, at brugerne fortsat har gennemsigtighed og kontrol over deres data," tilføjede virksomheden.

Hvis Apple bliver fundet skyldig i at bryde konkurrenceloven, er den højeste straf en bøde på 10 procent af virksomhedens omsætning.

Læs myndighedens udmelding her.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S