Flere år før han brændte sig ind i den amerikanske bevidsthed med mesterværket Carrie, skrev Stephen King bogen The Long Walk.
Fortællingen blev dog først udgivet fem år efter Carrie. Og i første omgang skete det under pseudonymet Richard Bachman, blandt andet fordi The Long Walk og de øvrige Bachman-bøger var mere dystre og socialkritiske end Stephen Kings dengang mere overnaturlige gysere.
Kings pseudonym blev dog afsløret allerede i 1980’erne, men det blev først i 2025, at bogen blev filmatiseret.
2025 var i øvrigt et særligt produktivt år på film- og serieområdet for Stephen King. Hele fire film og to serier baseret på hans univers fik premiere i biografer og på streamingtjenester: The Monkey, The Life of Chuck, The Running Man samt serierne Welcome to Derry og The Institute.
Og så altså The Long Walk, som nu omsider kan streames på HBO Max.
Filmen er instrueret af Francis Lawrence, som blandt andet har stået bag kameraet på den postapokalyptiske I Am Legend og foreløbig fire Hunger Games-film, mens den femte får premiere i slutningen af 2026.
Han kendte altså på forhånd alt til konceptet om et underholdningsshow, hvor teenagere bliver dræbt.
Det er nemlig også præmissen i The Long Walk, som foregår i et dystopisk USA, som efter endnu en borgerkrig bliver regeret af et ekstremt militærregime.
Filmen foregår i et alternativt USA i noget, der kunne være slutningen af 1970’erne, så handlingen er ikke spækket med avanceret teknologi som i Hunger Games eller serien om et andet dødeligt spil, Squid Game.
Der er til gengæld masser af død og ødelæggelse. For The Long Walk er en årlig konkurrence, hvor en ung mand fra hver amerikansk stat bogstaveligt talt skal gå sig ihjel for at underholde nationen, som er blevet alt andet end ”Great Again” efter borgerkrigen.
Hver deltager får et ur på håndleddet, og hvis deres hastighed kommer under 4,8 kilometer i timen, får de først tre advarsler og bliver til sidst elimineret fra både konkurrence og liv.
Showet bliver styret af en brutal major, som forklarer deltagerne, hvordan konkurrencen er skabt for at styrke nationens arbejdsmoral og naturligvis også levere underholdning til den fattige befolkning.
Majoren bliver spillet af Mark Hamill, som tydeligvis nyder at folde sig ud som den brutale hersker efter årtier som den retskafne Luke Skywalker, når han prøver at tale ideen om den faldne supermagts fremtid op.
Men som i de fleste gode fortællinger er det da også især menneskene, der gør den ubønhørlige og uendelige gåtur i The Long Walk til et gribende drama.
Det er jo ikke første gang, at vejen bliver til en metafor for livet, men her får man virkelig stærke præstationer fra to af hovedrollerne, Ray og Peter, som knytter et stærkt bånd, men samtidig oplever konsekvenserne af showets enkle præmis: Walk or Die.
Ligesom det gælder i Hunger Games og Squid Game, er der naturligvis kun én vinder af The Long Walks skånselsløse konkurrence.
Ray spilles af Cooper Hoffman, som er søn af afdøde Philip Seymour Hoffman, der selv excellerede i stærke karakterpræstationer.
Sønnen har tydeligvis taget ved lære af sin berømte far, mens hans nye ven og medvandrer Peter også bliver spillet overbevisende af David Jonsson.
Filmens brutale fortælling er både et underholdende drama og en påmindelse om at gøre oprør mod dem, der vil bestemme, hvad frihed, storhed og styrke skal bestå af. Og om, hvor langt man vil gå for at stoppe dem.
