It-branchen fanges i krydsilden mellem EU og og Donald Trump: "Vi skal holde fast"

"Virksomheder har brug for forudsigelighed og stabilitet. Jeg ser ingen af delene i Trumps annonceringer – det er rystende," siger EU’s konkurrencekommissær Teresa Ribera.

Artikel top billede

Trusler om nye toldsatser, kritik af EU’s regulering og en mulig milliardbøde fra EU til Apple og Meta.

Forholdet mellem EU og USA er særdeles anspændt, efter Donald Trump har sat sig i præsidentstolen og flittigt skyder med skarpt mod alt, der kan forringe vilkårene for USA og landets forretninger.

Og i den tilspidsende toldkrig risikerer den europæiske it-sektor at blive taget som ufrivilligt gidsel.

Nu langer EU’s konkurrencekommissær Teresa Ribera hårdt ud efter Trump-administrationen og advarer om, at Bruxelles ikke vil lade sig presse til at ændre sine regler for at imødekomme amerikanske krav.

"Vi skal holde fast i vores principper. Vi kan være fleksible, men vi forhandler ikke om demokrati, værdier eller Europas sammenhold," siger Teresa Ribera i et interview med Reuters.

Milliardbøder til Apple og Meta på vej

Trump har længe kritiseret EU’s tech-regulering og anklaget unionen for at bruge bøder og restriktioner som en skjult skat på amerikanske virksomheder.

Senest har hans vicepræsident, JD Vance, beskyldt EU for at begrænse ytringsfriheden gennem Digital Services Act, som giver Bruxelles magt til midlertidigt at blokere tech-platforme, der ikke overholder unionens regler.

Midt i handelsstriden fastholder EU, at den vil opretholde sine strenge regler for tech-giganter.

Næste måned ventes Kommissionen at træffe afgørelse i sagerne mod Apple og Meta, der er anklaget for at overtræde Digital Markets Act.

Hvis de findes skyldige, kan de stå over for bøder på op til 10 procent af deres globale omsætning. For Apple betyder det potentielt mere end 250 milliarder kroner, mens Meta risikerer en bøde på over 90 milliarder kroner.

Teresa Ribera afviser spekulationer om, at sagerne kunne blive udsat på grund af pres fra Donald Trump og Metas CEO Marc Zuckerberg:

"Der kommer beslutninger i marts, baseret på beviserne og de diskussioner, vi har haft med virksomhederne," slår hun fast.

Samtidig undersøger EU, om Elon Musks sociale medieplatform X har overtrådt unionens regler om ulovligt indhold.

Teresa Ribera understreger samtidig, at Elon Musks tætte forbindelse til Donald Trump ikke vil påvirke beslutningen.

"Det er rystende"

Donald Trump har allerede annonceret nye toldsatser på stål, aluminium, biler, medicinalvarer og halvledere, hvilket kan få store konsekvenser for it-sektoren i både USA og Europa.

Og det kan altså også ramme it-sektoren hårdt, da meldingen utvivlsomt vil påvirke investeringslysten, hvis virksomheder rammes af øgede produktionspriser og forstyrrede forsyningskæder.

"Virksomheder har brug for forudsigelighed og stabilitet. Jeg ser ingen af delene i Trumps annonceringer – det er rystende," siger Teresa Ribera.

EU har allerede signaleret, at den vil reagere "fast og omgående", hvis Trump gennemfører de varslede toldsatser.

EU’s handelskommissær Maros Sefcovic er i denne uge rejst til Washington for at forsøge at dæmpe konflikten.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S