Frem med den digitale dåseåbner – åbne systemer skaber bedre forudsætninger for AI-agenter

Klumme: Generativ AI har på knap to år ændret måden, vi alle sammen tænker og bruger teknologi på, men vi har kun set toppen af isbjerget.

Artikel top billede

(Foto: Gertrūda Valasevičiūtė / Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Mens virksomheder og organisationer arbejder på at forbedre deres AI-strategier, er næste bølge af AI - agent-baseret AI - hastigt på vej frem.

Agent-baseret AI vil snart sætte helt nye standarder for måden, vi arbejder på.

Det fulde udbytte af såvel Generativ AI som Agent-baseret AI kræver dog, at virksomheder åbner deres systemer mere.

Lad os starte med at slå AI-agenterr fordele fast: De kan arbejde langt mere selvstændigt og håndtere komplekse opgaver uden konstant menneskelig involvering.

Det betyder mere effektive arbejdsgange, langt færre flaskehalse i kerneprocesser og ressourcer, der kan flyttes til større grad af innovation.

Ifølge Gartner vil 33 procent af alle virksomhedsapplikationer inkludere agent-baseret AI i 2028, sammenlignet med under en procent i 2024.

Samtidig forventes 15 procent af de daglige arbejdsbeslutninger at blive truffet automatisk.

Start med dine systemer

Vi kan tale længe om AI-agenter og deres fordele, men mange virksomheder er nødsaget til at træde et par skridt tilbage og lade blikket hvile på deres systemer, hvis de vil realisere de fulde gevinster.

For AI-agenter er kun så gode, som den data, de har adgang til. Og for at forstå og reagere på brugernes behov skal agenterne have adgang til sammenhængende data – både strukturerede og ustrukturerede.

Her spiller integration og brugen af åbne og standardiserede grænsesnit en afgørende rolle.

Desværre er realiteten, at store integrationsudfordringer forhindrer mange virksomheder i at forløse agenternes store potentiale.

Jo flere systemer og AI-modeller, virksomheder bruger, desto større bliver den negative indvirkning af integrationsproblemerne. Siloer af data forværrer det yderligere, fordi de begrænser agenternes adgang til de nødvendige oplysninger.

Det betyder, at agenterne kan løse færre opgaver, de bliver mindre præcise og dermed også mindre brugbare.

At bryde siloerne ned og åbne systemer er ikke nogen ny tendens, men det får i disse år fornyet aktualitet og betydning.

De virksomheder, der formår at gøre det, vil nemlig få så mange flere gevinster, i forhold til dem der ikke gør det, at det i mange brancher kan give betydelige konkurrencefordele.

Har man bundsolide systemer, der fungerer som arbejdshestene i forretningen, kan det være forbundet med mindre risiko at åbne dem end at tænke i retning af udskiftning og erstatning.

Styrk integrationen og minimer spildte ressourcer

For at AI-agenter for alvor kan skabe værdi, kræver det en tæt sammenhæng mellem virksomhedens integrations- og AI-strategi.

Ved at bruge API’er som de åbne og standardiserede snitflader, kan virksomheder åbne siloer af data og stille den til rådighed for Agent-baseret AI på tværs af virksomheden.

Det giver AI-agenterne adgang til de oplysninger, de har brug for, så de kan løse opgaver hurtigt, præcist og i samspil med eksisterende systemer.

Og hvad bliver resultatet?

Kort sagt vil det kunne sikre langt højere automatisering med alle de fordele, det giver i forhold til hastighed og ressourceforbrug.

Gør AI tilgængeligt for flere medarbejdertyper

Når der er styr på adgang til data, er næste skridt en gennemtænkt strategi for automatisering, som er helt afgørende for at integrere AI effektivt.

Mange virksomheder er stadig i gang med at udvikle på deres strategi, og jeg mener, at en nøglefaktor i strategien bør være at gøre AI tilgængelig for medarbejdere uden større teknisk baggrund – noget, der er afgørende for bredere anvendelse og for at give virksomheder et solidt fundament at bygge videre på.

Det er netop her, AI-agenter for alvor gør en forskel.

For hvis dem der faktisk kender forretningen og dens arbejdsgange ikke er involveret, vil vi fastholde AI som en digital distraktion. Og digitale distraktioner er der nok af.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S