Fjerde cyberangreb på en måned lægger pres på Storbritanniens supermarkeder: Kan ikke få leveret kød og is

”Hvis vi ikke får vores ferske kød ud til supermarkederne i tide, må det smides ud. For en lille virksomhed som vores er det ødelæggende,” siger indehaveren af et kvæglandbrug i Storbritannien.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash / Pawel Czerwinski)

Den britiske detailsektor befinder sig i et regulært cyberstormvejr.

I starten af maj blev både Harrods – det kendte stormagasin i London – og den britiske kæde Co-op (ikke at forveksle med danske Coop) udsat for, hvad der ligner koordinerede hackerangreb.

Særligt hårdt ramt blev stormagasin-kæden Marks & Spencer (M&S), hvor man ikke kunne betale kontaktløst i mere end 1.000 butikker, ligesom kæden måtte lukke for ordrer i sin netbutik.

Og netop som cyberstormen så ud til at lægge sig, blæser det nu igen op til problemer.

Fødevaredistributøren Peter Green Chilled – der leverer køle- og frostvarer til blandt andre Tesco, Sainsbury’s, Co-op og Marks & Spencer – bekræfter, at selskabet er blevet ramt af et alvorligt ransomware-angreb.

Angrebet fandt sted 14. maj, og allerede dagen efter modtog kunderne besked via e-mail.

Her oplyste selskabet, at det midlertidigt ikke kunne håndtere nye ordrer, og siden har der været store forstyrrelser i logistikken. Det skriver flere britiske medier, herunder BBC og The Register.

Peter Green Chilled er en af Storbritanniens største logistikaktører inden for kølekæder, og konsekvenserne mærkes bredt – ikke mindst i supermarkederne, som ikke kan få leveret eksempelvis kød og is.

Truer både detailhandel og producenter

Det rammer dog ikke kun detailleddet og forbrugerne.

Ifølge Wilfred Emmanuel-Jones, stifter af kvæglandbruget The Black Farmer, står hans virksomhed med varer for op mod 100.000 pund – cirka én million kroner – der risikerer at blive kasseret, fordi de ikke kan distribueres fra Peter Greens lagre.

“Jeg vil ikke overdrive, men det er ret desperat, for vi har stadig ikke en løsning. Hvis vi ikke får vores ferske kød ud til supermarkederne i tide, må det smides ud. For en lille virksomhed som vores er det ødelæggende,” siger han til BBC.

"For at gøre det endnu værre har vi også lige fået en levering fra Sverige, som sidder fast i en havn, fordi Peter Green ikke tager andre varer ind fra nogen leverandører, så vi er nødt til at finde en måde at få dem ud til supermarkederne på," fortsætter Wilfred Emmanuel-Jones

Koordineret ransomware-kampagne

Sikkerhedseksperter advarer om, at der kan være tale om en koordineret ransomware-kampagne målrettet den britiske detailhandel.

Indtil videre har ingen hackergrupper dog taget ansvar, og det er uklart, om der i de enkelte tilfælde er fremsat krav om løsesum.

Men ifølge eksperter er mønsteret tydeligt: Cyberkriminelle flytter fokus fra datatyveri til egentlig operationel forstyrrelse med det formål at lægge pres på virksomhedernes forsyningskæder.

“Angrebet på Peter Green Chilled viser med al tydelighed, hvor sårbar detailsektoren er. Når logistikleddet rammes, forplanter det sig direkte ud til forbrugerne,” siger Raghu Nandakumara fra cybersikkerhedsfirmaet Illumio til The Register.

Peter Green Chilled har foreløbig afvist at kommentere yderligere, og selskabets kontaktoplysninger er ude af drift - både telefon og e-mail.

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,