Streaming: Frygt ikke kun syredryppende aliens

Skaberen af Fargo-serien står ved roret, når Alien for første gang får sin egen serie, og uhyrer fra rummet rammer Jorden. Men der er mange andre ting at frygte denne gang.

Artikel top billede

Glem alt om at gemme sig i det ydre rum, hvor ingen som bekendt kan høre dig skrige.

For i den kommende serie ”Alien: Earth” er mareridtet landet midt i menneskehedens baghave på gode gamle Moder Jord.

Den første officielle trailer viser, at Jorden ikke bare er invaderet af rumvæsener med syreblod.

Den er også styret af kyniske megakoncerner som Weyland-Yutani, befolket af robotter med menneskelige sjæle og oversvømmet af mere end én slags dødelig livsform. Du kan se den her.

Serien foregår i år 2120, hvilket er to år før den oprindelige Alien-film foregår.

Bag kameraet står Noah Hawley. Han har især gjort sig positivt bemærket med den prisbelønnede Fargo-serie, der med sort humor og voldsom æstetik bygger videre på Coen-brødrenes mesterværk af samme navn.

Nu har han fået otte episoder til at gentænke hele Alien-mareridtet, og denne gang er det altså med Jorden som kampplads.

Traileren viser, hvordan forskningsrumskibet USCSS Maginot styrter til jorden og dermed sætter historien i gang.

Rumskibet har nemlig samlet fem forskellige livsformer fra universets mørkeste hjørner, og naturligvis slipper de fri.

Kun én af dem ligner de klassiske xenomorphs, men selvfølgelig er traileren blevet studeret frame for frame og lyd for lyd online, og det antyder masser af overraskelser.

Det gælder ikke mindst det helt nye lille monster T. Ocellus, som er en slags vandmand med ekstrastærke fangarme, som kan grave sig ind i andre væseners øjenhuler og overtage deres krop. Fy for pokker!

Så, ja: Der er grund til at tro, at Noah Hawley virkelig lader sig inspirere af Aliens klammeste tricks, hvilket ifølge traileren også indebærer de klassiske Facehuggers, som traditionen tro efterfølges af en Chestburster.

Sydney Chandler spiller hovedpersonen Wendy, hvis bevidsthed er blevet overført til en humanoid robot og bliver dermed symbol på næste skridt i menneskets evolution: Teknologisk udødelighed.

Så der er masser af skræmmende temaer at se frem til i Alien: Earth udover de syredryppende bæster, som altid har været den bærende hovedskurk i Alien-universet.

Analyserne af traileren afslører nemlig også Predator-agtige kliklyde og brugen af ordet ”predatory”, så måske lægger traileren op til et gensyn med et af rummets mest markante monstre, som xenomorphs tidligere har haft fornøjelsen af at møde.

På den menneskelige side af rollelisten medvirker også Timothy Olyphant, Alex Lawther og Babou Ceesay – og så er der danske islæt i serien i form af Diêm Camille og Sandra Yi Sencindiver.

Måske er det mest skræmmende ved fremtiden ikke rummets monstre, men menneskets egne opfindelser? Det finder vi ud af, når Alien: Earth får premiere på Disney+ den 13. august.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Banedanmark

Løsningsarkitekt til IT-projekter

Københavnsområdet

Erhvervshus Hovedstaden S/I

Erfaren IT- og AI-specialist

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger it-supporter til Lokal IT Servicecenter i Karup

Midtjylland

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S