FE advarer om cyberangreb mod den danske forsvarsindustri: Ansatte opfordres til særlig agtpågivenhed

Ifølge FE har danske forsvarsvirksomheder fået komrpomitteret deres Microsoft 365-miljø af statsstøttede hackere.

Artikel top billede

En statsstøttet hackergruppe har gennemført spear-phishing-angreb mod unavngivne virksomheder i den danske forsvarsindustri.

Det oplyser Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i en varsling udsendt mandag.

Ifølge tjenesten udgiver hackerne sig for at være personer, som ansatte i virksomheden tidligere har været i kontakt med.

De forsøger herefter at narre udvalgte ofre til at foretage forskellige handlinger, der kan bruges til at skaffe adgang til selskabernes it-systemer.

Eksempelvis ved at sende skadelige links, som medarbejderne narres til at klikke på.

“Der er set konkrete eksempler på kompromittering af virksomhedernes Microsoft 365- (M365)-miljø,” skriver FE i varslingen.

Fokus på Signal og WhatsApp

FE anbefaler, at ansatte i den danske forsvarsindustri udviser agtpågivenhed, når de kontaktes af personer via andre numre, konti eller kommunikationskanaler end dem, som de normalt anvender.

Det påpeges, at beskedtjenester som Signal, WhatsApp, Messenger og iMessage ofte bruges til denne type angreb.

“FE anbefaler, at it-sikkerhedsenheden i en organisation gennemgår, om organisationens M365-miljø er sårbart over for hackerangreb,” skriver FE og opfordrer samtidig til, at den it-sikkerhedsansvarlige gennemgår sikkerhedsindstillingerne i Entra ID/M365.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job