Test: Ny 27” monitor håndterer alt, du reelt har brug for på kontoret

Kombinationen af størrelse, opløsning og features gør Philips’ nye Business Monitor til lidt af en perle på skrivebordet, når behov og prispunkt også skal matche.

Artikel top billede

Philips’ 27” store kontorskærm gør alt rigtigt i sin kategori, og som billedet antyder, er den også ”grøn” med lavt strømforbrug, sparetilstand og alt det rigtige, markedet dikterer.

Jeg vil vove den påstand, at hvis du sætter denne skærm op til medarbejdere på mere end 90 % af almindelige kontorpladser, vil ledelsen ikke høre noget brok.

For Philips-skærmen her er netop gearet til kontoret og er ikke en, der vil vinde designpriser eller få entusiasten op ad kontorstolen.

Det er som at have en fornuftig hverdagsbil, der får dig fra A til B uden problemer – og uden at du føler, at du savner noget.

Perfekt panel med begrænsninger

Opløsningen er QHD, altså 2560 x 1440 pixels i 16:9-format. Men hey – det er i min optik den optimale pixelstørrelse, når der arbejdes med tekst.

Det kunne være fint med 4K og så skalere teksten op eller opløsningen ned – og derved have mulighed for den høje opløsning, når der arbejdes med billeder.

Men det er kompromiset for at holde kvaliteten generelt høj og prisen nede på de 2.595 kroner, du skal slippe for Philips 27B2G5601.

Philips kan naturligvis skalere den anden vej, hvis du skulle have behov for grovere opløsning, men det er ikke dens stærke side. Derfor – brug dens native opløsning, og benyt hellere de forskellige justeringer af skærmen, som du finder i menuerne.

Der er ikke mange forudindstillinger, men til gengæld rig mulighed for at justere farver, kontrast, blåt lys-filter og spareindstillinger. Altså alt det, Arbejdstilsynet vil sætte pris på.

Du kan lave en grov justering til det, der passer dig, og lade skærmen styre lysintensiteten.

Den indbyggede LED-sensor, der justerer skærmen i forhold til omgivelserne, fungerer faktisk godt. Kun hvis du arbejder med farver, hvor du skal være sikker på, at det, du ser, er tæt på virkeligheden, bør den funktion slås fra.

Skræddersyet til skrivebordet

Ud over et godt panel, som jeg kommer tilbage til, skal en kontorskærm i den gode ende indeholde de rigtige justeringer, tilslutninger og komfort.

Tager vi det fra en ende af, har du USB-hub i siden (med ”knage” til headset), fire USB type A-porte og to USB-C. Du kan naturligvis tilslutte billede via USB-C, men HDMI 2.0 og DisplayPort 1.4 er også til rådighed.

Den ene USB-C-port kan lade op til 96 watt, hvis du for eksempel tilslutter en laptop.

Skærmen står på en – for sin størrelse – forholdsvis lille fod. Men den er af metal, og skærmen opleves solid – også når du roterer den på højkant.

Det lille footprint vil mange brugere sætte pris på, hvor bordpladsen i forvejen kan være knap, og en skærmarm ikke er en mulighed.

Har du det, så kan den naturligvis monteres på et VESA 100-beslag.

Du har alle justeringer, når du skal finde den rigtige vinkel i forhold til, hvordan du sidder ved skærmen.

Men op/ned-funktionen er lidt træg. Det kan være en fordel, hvis du aldrig flytter skærmens position, da den derved ikke så let flyttes fra din foretrukne indstilling.

Knapperne til indstillinger m.m. sidder på fronten og er dermed let tilgængelige.

Det er ikke specielt kønt, men her er tale om en skærm i budgetklassen – så det kan jeg leve med.

Panel med power

Det, jeg hæfter mig mest ved, er, at den står roligt og meget jævnt.

Den har ikke en masse spræl i farverne, som klæder film og serier, men til et Excel-ark eller en PowerPoint vil du opleve et dejligt roligt billede.

De 100 Hz opdateringsfrekvens og de let matte farver betyder, at Philips er rar at sidde ved en hel dag. Den giver ikke trætte øjne.

IPS-panelet giver mulighed for at have to computere tilsluttet samtidig. Den har en responstid på 4 ms og – som sagt – 100 Hz opdateringsfrekvens.

Det gør den bestemt ikke til en kandidat for hverken spilentusiasten eller dig, hvor farvegengivelsen skal være præcis.

Til kontorbrug er den til gengæld ret genial, da tekst står skarpt, men uden den hårde kontrast, der kan være trættende i længden.

Og så er det også rart, at der er indbygget højttaler, hvis du ikke lige har headset tilsluttet.

Oplagt kandidat til kontoret

Jeg er med på, at en skærm som den testede ikke er den, der kan få tech-entusiastens hjerte til at pumpe lidt hurtigere – der skal mere lir og power til.

Men set med de så berømte fornuftige briller på næsetippen er denne Philips et aldeles solidt bud på en kontorskærm i den gode ende.

Dens forcer har jeg listet, og selvom den aldrig bliver en grafikers værktøj eller den, du vil redigere video på, så er den god til alt andet normalt arbejde.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og Philips-skærmen her er ikke den, der vil blæse dig bagover første gang, du fyrer op under den.

Men til det daglige slid foran skærmen på kontoret er den en oplagt kandidat, der dog har konkurrenter – hvorfor jeg vil kvittere med et fire-tal med pil opad i karakter.

Læses lige nu

    Annonce

    Vivant ApS

    IT-supporter til Servicedesk

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Vil du skabe sammenhæng mellem IT-systemer, data og processer i PET?

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger elementleder til Metode og Modning

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job