Morgen-briefing: Tidligere topdirektør i KMD og IBM bliver nyt bestyrelsesmedlem i Schultz / Dansk topleder vinder stor Microsoft-pris / Styrelse skal undersøge, om konkurrencen på bredbåndsmarkedet er god nok

Tidligere topdirektør i KMD og IBM bliver nyt bestyrelsesmedlem i Schultz. Styrelse skal undersøge, om konkurrencen på bredbåndsmarkedet er god nok. Dansk topleder vinder stor Microsoft-pris. Gymnasieelevers digitale løsning vinder DM i entreprenørskab.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen, kammerater og velkommen til Computerworlds morgen-briefing.

Det er onsdag, 25. juni, og mens du nyder din morgenkaffe, kan du passende sende en lille tanke til Windows 98, der i dag fylder præcis 27 år.

Denne morgen får du dog en opdatering, der er noget mere frisk end gamle bootlyde og diskettedrev.

Det er Qëndrim Fazliu, der står bag morgenens første overblik og som er klar med en række aktuelle historier fra tech-verdenen, som spænder fra unge iværksættere og kvindelige ledere til bredbåndskonkurrence og bestyrelsesnyt.

Så sæt dig til rette og lad os komme i gang.

Dansk topleder vinder stor Microsoft-pris

Rikke Wümpelmann Juhl, der er administrerende direktør i it-konsulenthuset Venzo, er netop blevet kåret som dansk vinder af Microsoft Power Women Award 2025.

Prisen er en del af Microsofts europæiske initiativ, der hylder kvinder blandt selskabets partnere, som går forrest inden for innovation, inklusion og mangfoldighed i it-branchen, lyder det i en meddelelse fra selskabet.

Prisen blev uddelt blandt 368 nomineringer fra 20 lande. Vinderne bliver inviteret til et lederprogram på INSEAD Business School, ledet af professor Jennifer Petriglieri.

"Forskning viser tydeligt, at mangfoldige teams skaber mere innovation og bedre resultater," siger Julie Mørch Nadelmann, direktør for Global Partner Solutions hos Microsoft Danmark.

"Alligevel er under 25 procent af ansatte i teknologijob i Europa kvinder."

Gymnasieelevers digitale løsning vinder DM i entreprenørskab

Fem gymnasieelever står bag startup’en VerifyID, og deres løsning til digital aldersverifikation har nu sikret dem sejren ved Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab 2025.

Løsningen er allerede i brug hos betalende kunder og hjælper butikker og webshops med at overholde reglerne for alderskontrol ved salg af eksempelvis alkohol og nikotin, lyder det i en meddelelse.

I juli skal holdet repræsentere Danmark ved Gen-E 2025, som er Europas største iværksætterkonkurrence og finder sted i den græske hovedstad Athen.

“VerifyID er et skoleeksempel på, hvordan unge kan koble forretning, teknologi og samfundsansvar,” siger Christian Vintergaard, der er direktør i Fonden for Entreprenørskab.

Styrelse skal undersøge, om konkurrencen på bredbåndsmarkedet er god nok

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kastet blikket på det danske bredbåndsmarked for at få svar på, om konkurrencen er blevet for svag.

Flere udbydere er de senere år forsvundet, og markedet domineres nu af færre og større aktører.

Styrelsen vil derfor mødes med bredbåndsselskaber, der både sælger til forbrugere og ejer infrastrukturen, for at indsamle data om prissætning, strategier og markedsadfærd, lyder det i en meddelelse.

Fokus er på bredbånd til private og kun de faste forbindelser.

Målet er ifølge styrelsen at sikre reel konkurrence til gavn for forbrugerne, hvor flere valgmuligheder og bedre priser kan blive resultatet.

Ifølge styrelsen er møderne forankret i konkurrenceloven, og virksomhederne er forpligtede til at levere de ønskede oplysninger.

Tidligere topdirektør i KMD og IBM bliver nyt bestyrelsesmedlem i Schultz

Den tidligere topchef i KMD og IBM, Søren Henriksen, er nyt medlem af bestyrelsen i Schultz – virksomheden, der leverer digitale løsninger til blandt andet den kommunale sektor.

"Schultz er en virksomhed med en stærk arv og en vigtig rolle i den offentlige sektor. Jeg ser frem til at være med til at styrke den position yderligere og skabe endnu større værdi i den kommunale forvaltning, hvor der er brug for digitale løsninger, som frigør ressourcer og understøtter kernevelfærden," siger Søren Henriksen i en meddelelse fra selskabet.

Også bestyrelsesformand Peter Colsted glæder sig over tilføjelsen og fremhæver især Søren Henriksens indsigt i kommunemarkedet som en stor gevinst.

Søren Henriksen blev valgt ind på generalforsamlingen den 20. maj og deltager i sit første bestyrelsesmøde i denne uge.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S