Microsoft-huset Fellowmind har fordoblet omsætningen på få år

Fellowmind, som er den seneste vinder af prisen som årets Microsoft-partner i Danmark, har fart på, viser seneste regnskab. Selskabets direktør forventer fortsat mere vækst lyder det.

Artikel top billede

(Foto: Kristoffer Ingemand)

Fellowmind, der er en af Danmarks store Microsoft-huse og vinder af prisen som årets partner ved det seneste Microsoft Partner Awards, har vokseværk.

Selskabet lander en omsætning på 759,9 millioner kroner for regnskabsåret mod 691,3 millioner kroner i 2023.

Faktisk har selskabet nu fordoblet sin toplinje, siden den i 2021 lå på 376 millioner kroner. Det er altså gået hurtigt i konsulenthuset.

Bundlinjen for 2024 efter skat lander på 33,6 millioner kroner mod 13,9 millioner kroner i 2023.

Fellowminds CEO, Max Sejbæk, glæder sig over udviklingen.

”Vi har fortsat vores fremgang og vækstet mere end markedet,” udtaler Max Sejbæk i en meddelelse i forbindelse med regnskabet og fortsætter:

”Det er et resultat af vores Connected Company strategi, som gør os i stand til at varetage opgaver for virksomheder på tværs af porteføljen.”

Fellowmind har i dag over 500 ansatte fordelt på otte kontorer i Danmark.

Selskabet skriver i meddelelsen, at udvikling fra 2023 til 2024 kommer udelukkende af organisk vækst og skyldes investeringer i nye forretningsområder.

”Vi er optimistiske men forsigtige, hvad angår resten af 2025. De geopolitiske vinde blæser i uforudsigelige retninger, men vores solide fundament, vores dygtige medarbejdere, lange solide kundeforhold og vores veludviklede pipeline giver os alligevel en vis ro i maven,” udtaler Max Sejbæk.

Microsoft-husene ProActive og Daxiomatic samlede for år tilbage kræfterne og skiftede i 2021 navn til Fellowmind. Regnskabet for 2021 var første gang, selskabet indgav regnskab under navnet Fellowmind.

Se nøgletallene nedenfor:

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,