Fransk million-by dropper Microsoft Office: Er klar med nye open source-løsninger

Storbyen Lyon smider Microsoft Office på porten. Se de løsninger, som kommunen nu vil satse på.

Artikel top billede

(Foto: Ed Hardie/Unsplash)

Den franske storby Lyon dropper Microsoft Office, som kommunen ikke længere vil anvende i sit daglige arbejde.

Lyon er med sine 1,7 millioner indbyggere Frankrigs tredjestørste by efter Paris og Marseille og har i årevis anvendt Microsofts Office-pakke på de kommunalt ansattes pc’er.

Men byen vil fri af sin afhængighed af amerikansk software i en tid, hvor Donald Trumps uforudsigelighed og facon har skabt bekymringer.

Desuden peger Lyon på, at byen ønsker at forlænge levetiden for sin hardware og reducere de miljømæssige konsekvenser af sit it-setup som forhold, der peger i retning af at droppe Office.

Dette skyldes blandt andet, at Windows 10 står for udløb til efteråret, hvilket vil kræve, at mange pc’er udskiftes.

Erstattes med open source-løsninger
Lyon beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere i den kommunale forvaltning.

By-styret har allerede fundet de løsninger, som skal træde i stedet for Microsoft Office.

Office skal nemlig nu afløses af open source-pakken Only Office, som er udviklet af det lettiske selskab Ascensio Systems under GNU Affero General Public License.

Hertil kommer, at Lyon som afløser for blandt andet Teams vil implementere det franske open source-baserede samarbejdsværktøj Territoire Numerique Ouvert - i daglig tale TNO.

Herhjemme er også Digitaliseringsministeriet ved at droppe Microsoft Office til fordel for en open source-løsning.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job