Verdens største it-distributør ramt af ransomware: VPN mistænkt som indgang

Centralt bindeled i det digitale økosystem har fået kriminelle hackere ind i sine systemer.

Artikel top billede

Verdens største it-distributør er lammet af ransomware.

Torsdag i sidste uge opdagede Ingram Micro, at hackere surfede rundt i selskabets digitale indmad.

Kort efter slukkede Ingram Micro for de interne systemer for at undgå, at virussen spredte sig.

Selskabet udsendte lørdag en besked til de amerikanske børsmyndigheder, hvor angrebet bekræftes. Aktien er siden dalet 7,5 procent.

De første spor peger på VPN-teknologien GlobalProtect fra Palo Alto Networks som mulig døråbner, skriver Bleepingcomputer på baggrund af en intern notits, som Ingram Micro sendte rundt til sine medarbejdere.

Angrebet har ramt virksomhedens distributionsmotor. De AI-drevne systemer Xvantage og Impulse er nede. Levering af servere, software og cloud-services er sat i stå.

Ingram Micro er en central ingrediens i den globale it-forsyningskæde. Med 50 kontorer og en omsætning på 49 milliarder dollar, svarende til 336 milliarder kroner, er virksomheden mellemled for tusindvis af kunder – mange af dem endda selv it-leverandører.

Bande med speciale i VPN

Officielt siger Ingram Micro, at de arbejder på at genetablere systemerne og beklager forstyrrelserne. Men bag facaden forsøger både kunder og ansatte at forstå, hvad der ramte og hvordan det skete.

Ifølge BleepingComputer dukkede ransom notes pludselig op på skærmene. Underskrevet af ransomware-gruppen SafePay. Gruppen er i løbet af 2025 blevet en af de mest aktive, med mere end 230 ofre listet på deres dedicated leaksite.

"SafePay har i gennemsnit stjålet 111 gigabyte data per offer," siger cybersikkerhedschef Rebecca Moody fra analysefirmaet Comparitech til Bleepincomputer.

VPN-gateways er gentagne gange blevet brugt som sprækker ind i organisationer. Og i 2025 har SafePay allerede ramt over 100 virksomheder globalt.

"Vi er opmærksomme på hændelsen," lyder det i en skriftlig meddelelse sendt til BleepingComputer fra Palo Alto Networks.

"Trusselsaktører forsøger rutinemæssigt at udnytte stjålne adgangsoplysninger og dårlige netværkskonfigurationer."

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S