Nu er der nyt om den næste Game of Thrones-bog: Vinteren er på vej – den snegler sig bare frem

George R.R. Martin er nu 75 procent færdig med "The Winds of Winter", den sjette bog i rækken. I ventetiden fra bog nummer fem har HBO bygget et helt tv-imperium på hans verden.

Artikel top billede

14 år er lang tid.

I den tid har HBO leveret otte sæsoner af "Game of Thrones", foreløbig to sæsoner af spin-off-serien "House of the Dragon" og er i fuld gang med at producere endnu en spin-off, nemlig "A Knight of the Seven Kingdoms".

Samtidig er der en stribe andre streaming-projekter under udvikling, som både HBO og George R.R. Martin har næret store ambitioner for.

14 år er også den tid, det foreløbig har taget George R.R. Martin at få skrevet "The Winds of Winter", der bliver den sjette bog i serien "A Song of Ice and Fire".

Hvis altså han bliver færdig med den.

Hans forlag, Penguin Random House, prøvede forleden at fastholde læsernes interesse med et interview med den 76-årige forfatter.

Her siger Martin, at han er omkring 75 procent færdig med manuskriptet. Han har skrevet cirka 1.200 sider og mangler yderligere 400-500 sider.

Han understreger, at det bliver den længste bog i serien og en af de mest komplekse.

Lige nu kæmper han med at få løst sin egen ”Meereenske knude”, som er en hovedpine af overlappende plotlinjer, som han stadig arbejder sig ud af.

Knuden opstår, fordi flere centrale karakterer – herunder Tyrion Lannister, Daenerys Targaryen, Ser Barristan Selmy og Victarion Greyjoy – alle befinder sig i eller nær byen Meereen med vidt forskellige dagsordener, alliancer og tidslinjer.

Det har gjort det svært for forfatteren at samle deres historier på en logisk og dramatisk måde.

Den gode nyhed er, at George R.R. Martin angiveligt arbejder på bogen næsten hver dag. Og så kan han trods alt se en eller anden form for målstreg, uanset hvor langt i fremtiden den måtte være.

Andre projekter

Siden udgivelsen af "A Dance with Dragons" i 2011 har George R.R. Martin kastet sig over alt fra tv-produktion til fiktive historieværker som "Fire & Blood", der er forlæg til "House of the Dragon", og et væld af sideprojekter.

Trofaste fans af serien drømmer nok bare om, at han bliver ved med at bruge sine ressourcer på sit hovedværk, før det er for sent.

Et andet episk fantasy-værk, Robert Jordans "The Wheel of Time", overlevede sin skaber, da Robert Jordan døde i 2007, mens han var i gang med bog nummer 12.

Han havde dog lavet omfattende noter, der gjorde det muligt for forfatteren Brandon Sanderson at skrive de tre sidste bøger i serien.

Om George R.R. Martin har gjort sig tilsvarende planer, melder historien ikke noget om.

Med forfatterens nyeste melding tyder det dog på, at vinteren er på vej – den snegler sig bare frem.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S