Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

Fanget i slavelejr og tvunget til at begå onlinesvindel: Berygtede lejre spiller en vigtig rolle i krig mellem Cambodja og Thailand

Velorganiserede svindel-lejre i den cambodjanske jungle spiller en vigtig rolle i den væbnede konflikt, der for tiden udspiller sig mellem Thailand og Cambodja. Fra lejrene fupper tusindvis af slaver sig til millioner af kroner om året.

Særlige svindel-lejre - 'scam-camps' - i Cambodja spiller en vigtig rolle i den konflikt, der for en uges tid siden brød ud med skyderier, luftangreb og væbnede sammenstød mellem de to landes militær med flere dræbte.

Sammenstødene fandt sted i det nordlige Cambodja, som ligger på den østlige side af Thailand. De to lande har også indført forskellige sanktioner mod hinanden - herunder stoppet for elektricitet og internet-adgang.

Netop elektricitet og internet-adgang er vigtige elementer i konflikten.

For disse to ting er grundlaget for, at Cambodja kan drive de store slavelejre, som ifølge Theregister er en del af baggrunden for spændingerne mellem landene.

Fra lejrene i det nordlige Cambodja ringer og skriver tusindvis af 'ansatte' hver dag løbende til ofre med henblik på at lokke penge ud af dem.

Det sker med vel-organiserede og systematiske online-svindelnumre rettet mod asiatiske virksomheder og borgere - herunder ikke mindst i Thailand og Kina.

De 'ansatte' lokkes til landet via annoncer, der frister med velbetalte jobs. Men istedet placeres de i lejrene, hvor de med brutale metoder tvinges til at arbejde som online-svindlere.

Register skriver, at både FN, Interpol og Amnesty International har udgivet rapporter om slavelejrene, og at det vurderes, at lejrene rummer mere end 100.000 mennesker.

Amnesty kalder dem for slavelejre og har i en rapport beskrevet livet i lejrene, som involverer både tortur og børnearbejde.

Ifølge Amnesty findes der mindst 50 scamming compounds i Cambodja. Mange af dem holder til i nedlagte kasinoer og hoteller, som blev lukket, da Cambodja i 2019 forbød gambling.

Kasinoerne er veludstyrede med overvågningskameraer og er nemme at spærre af med pigtråd. På gangene står vagter med knipler, og der er særlige afstraffelsesrum til de slaver, der enten forsøger at stikke af eller som ikke når deres mål.

Du kan læse Amnesty Internationals rapport om slave-lejrene her.

Bag dem står især kinesiske svindlere, som har systematiseret svindelnumrene, som tæller både dating- og investeringsnumre. Alle har som fælles formål at lokke penge ud af de mennesker eller virksomheder, der går i fælden.

Til Register fortæller analytiker Adam Rouselle, at konflikten mellem de to lande ikke alene skyldes svindel-lejrene - men at de spiller en vigtig rolle.

“De kinesisk drevne svindel-centre langs denne del af grænsen spiller sammen med den kapital, som de genererer, n vigtig rolle for konflikten, selv om det er for tidligt at kalde dem for den drivende faktor,” siger han.

Den cambodjanske regering er flere gange blevet beskyldt for at kende til og ligefrem støtte lejrene, der til gengæld pumper penge den anden vej.

Ifølge landets eksilerede oppositionsleder, Sam Rainsy, er lejrene den største barriere i forhold til at sikre fred mellem de to lande.

Ifølge hende omsætter lejrene - der kaldes for ‘scam camps’ - for mere end 12 milliarder dollar om året på deres svindelnumre. Og det gør dem til big business i et land med Cambodjas økonomi.