TikTok fyrer stort antal moderatorer og erstatter dem med kunstig intelligens: Kan påvirke moderation i Europa

150 moderatorer får sparket af TikTok.

Artikel top billede

(Foto: Solen Feyissa/Unsplash)

TikTok har besluttet at fyre en stribe moderatorer, og det kan påvirke europæisk indholdsmoderation.

Den sociale medie-gigant planlægger at nedlægge hele sit tyske indholdsmodereringsteam i Berlin og erstatte de 150 ansatte med AI og underleverandører.

Det meddeler den store tyske fagforening Ver.di i en udmelding, og samtidig er det blevet beskrevet i en række medier.

Fagforeningen og de ansatte har foreløbigt reageret ved at strejke.

Det er den første strejke blandt ansatte på en social medieplatform i Tyskland.

Hele Trust and Safety-afdelingen og en del af den såkaldte Live-afdeling, som står for kontakten til indholdsskabere, skal opløses, og opgaverne skal outsources til en kinesisk udviklet kunstig intelligens og eksterne tjenesteudbydere, lyder det fra Ver.di.

TikTok har ikke villet forhandle vilkårene med fagforeningen.

"Det er respektløst af TikTok, at de fralægger sig ethvert socialt ansvar og endda nægter at forhandle med os," udtaler Lucas Krentel, næstformand for medieområdet i Ver.di Berlin-Brandenburg.

Han mener, at medarbejderne med strejken har sendt et klart signal.

"De går i strejke og bliver dermed foregangsfigurer for faglig organisering i platformøkonomien," udtaler han.

TikTok meddeler til Euronews, at selskabet er i drøftelser om et forslag om at samle sine Trust and Safety-team "på færre lokationer for at strømline arbejdsgange og øge effektiviteten."

"Vi er fortsat fuldt ud forpligtet til at beskytte sikkerheden og integriteten af vores platform, samtidig med at vi investerer yderligere to milliarder dollars [12,8 milliarder kroner] i Trust and Safety i år," lyder det fra virksomheden.

Find fagforeningens udmelding her.

Meta, som står bat Facebook og Instagram, har også droppet et stort antal moderatorer i år. Det kan du læse om her:

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S