Onlinevrede kan være en god forretning

Vrede er blevet en strategisk ressource, fordi vi mennesker er så nemme at narre. Et af sommerens helt store slagsmål på de sociale medier demonstrerer forfatterens pointe.

Artikel top billede

Man tager fejl, hvis man tror, at kun populistiske politikere og kældertosser i nussede undertrøjer bliver synligt opstemte over onlineforargelse, rage bait og shitstorms.

I rigtig mange tilfælde er fænomenet nemlig professionelt iscenesat og orkestreret, og der er – for at citere en klassisk tv-reklame – penge i lortet.

I bogen ”The Age of Outrage: How to Lead in a Polarized World” stiller Karthik Ramanna skarpt på et fænomen, der i stigende grad præger både politik, erhvervsliv og medier: professionelt iscenesat forargelse.

Ifølge Ramanna – professor i erhvervsledelse ved University of Oxford og tidligere underviser ved Harvard – er vi trådt ind i en tid, hvor vrede er blevet en valuta, som magthavere og brands bruger til at mobilisere følelser, skabe opmærksomhed og konsolidere magt.

Mekanismerne er velkendte: Polarisering driver engagement, engagement driver algoritmer, og algoritmer driver synlighed.

Ramanna peger også på tre gennemgående drivkræfter bag den moderne forargelseskultur: Frygt for fremtiden, hvad enten den skyldes teknologi, økonomi eller klimakrise.

Følelsen af at være blevet snydt af et system, der ikke længere arbejder for fællesskabets bedste.

Og en stigende tendens til at opdele verden i et skarpt “os” og “dem”, hvor fælles værdier gradvist opløses.

Tilsammen skaber det en perfekt grobund for aktører, der kan og vil forvandle vrede til politisk kapital eller kontante indtægter.

Det gør ”forargelsesøkonomien” til en selvforstærkende cirkel, som både politikere, virksomheder og aktivister har lært at spille på som en koncertpianist på sit klaver.

Ramanna viser, hvordan det kan foregå i praksis. Lige fra politiske kampagner, der med kirurgisk præcision rammer modstanderes blinde vinkler og til brands, der bruger provokation som helt bevidst markedsføringsstrategi.

Bogen er dog ikke kun et katalog over manipulationsteknikker.

Ramanna argumenterer for, at ledere aktivt må modstå fristelsen til at bruge forargelse som brændstof – og i stedet skabe organisationer, der belønner dialog, gennemsigtighed og fælles mål.

Det kræver, at man kan modstå fristelsen, kan skrue ned for temperaturen, sortere i hvornår man engagerer sig og tænke længere end næste virale indslag.

Hør Karthik Ramanna uddybe sine pointer i dette korte interview.

Nu udkom bogen i oktober sidste år.

Og skulle man tro, at dens pointer er so much yesterdays news, så bare kast et blik på sommerens mest debatterede reklame – der jo altså i sagens natur først kom på gaden længe efter bogen. Nemlig American Eagle’s kampagne med sloganet ”Sydney Sweeney has great jeans.”

Her hentyder ordspillet ”genes/jeans” til både den smukke skuespillers arvemasse og til denim. Hvilket jo umiddelbart forekommer harmløst, men det er langtfra tilfældet i det aktuelle politiske klima i USA (hvilket jeansbosserne naturligvis var udmærket klar over).

Sloganet fik dele af internettet op i det højrøde felt over den mulige raceorienterede undertone.

Mens den anden ende af det politiske spektrum omvendt blev grundforargede over forargelsen og hyldede mærkets mod.

Kort sagt klassisk ”rage bait”, som også medierne gav uendelige spaltemillimeter gratis omtale – og hvor jeansfabrikantens aktiekurs steg med ca. 20 procent.

Så mon ikke raseriets dirigenter på American Eagles reklamebureau har hyldet sig selv med mindst ét ekstra glas velfortjent champagne?

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Aarhus C

    Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

    Få inspiration fra spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

    Jura | København Ø

    Compliance Day 2025

    Få de nyeste indsigter fra eksperter om, hvordan du navigerer i et komplekst compliance-landskab, når vi samler viden om alt fra NIS2, AI Act, CRA, DORA til GDPR og SCHREMS2.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Nicolai Rask Moesgaard som Datateknikerelev ved afd. i Herning og Holstebro. Han har tidligere beskæftiget sig med social- og sundhedsområdet, da han har en lang karriere som SoSu hjælper. Nyt job
    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Morten Eskildsen som UX Lead. Han skal især beskæftige sig med styrke bureauets kompetencer inden for UX og digital strategi i konsulentteamet og arbejde på tværs af alle afdelinger. Han kommer fra en stilling som CDO, UX & Digital Strategy Consultant hos Zupa. Nyt job

    Morten Eskildsen

    Signifly

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job