Morgen-briefing: DI tror kommunerne er bange for at investere i kunstig intelligens / Klimaaftryk rager dansk it-afdelinger en høstblomst / Dansk robot-firma får ny direktør

DI tror kommunerne er bange for at investere i kunstig intelligens. Klimaaftryk rager dansk it-afdelinger en høstblomst. Dansk robot-firma får ny direktør. Nu får Apple Watch-brugere i USA igen adgang til ilt-måling. Mange danske virksomheder har ingen cyberforsikringer, og så er det i dag 27 år siden, at Apples første iMac blev sat til salg,

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen folkens

Det fredag 14. august, og her kommer ugens sidste morgen-briefing fra Computerworld.
Denne morgen er det Jacob Wittorff, der er stået tidligt op for at sende dig velinformeret ud i morgentrafikken

Hele verdens fokus øjne er i dag rettet mod Alaska, hvor den amerikanske præsident Donald Trump skal mødes med Ruslands Vladimir Putin.

Men vi starter et helt andet og mindre celebert sted. Nemlig i det kommunale Danmark.

DI tror kommunerne er bange for at investere i kunstig intelligens

Kunstig intelligens kan være med til at fremtidssikre de danske kommuners økonomi.

Men Dansk Industri vurderer overfor it-mediet Version2, at mange kommuner står i et svært dilemma, når de skal investere i kunstig intelligens og samtidig skal prioritere kernevelfærden.

Ifølge Mette Finnemann kan det være forklaringen på, at de danske kommuner samlet set blot har sparet 34 årsværk med kunstig intelligens, selvom regeringen har en ambition om, at hele den offentlige sektor skal spare 30.000 årsværk.

"Jeg tror, det blandt andet handler om frygt. Man har ikke turde igangsætte projekter eller investere i de rigtige systemer eller modeller, fordi man ikke ved, hvad det konkrete afkast vil være. Jeg tror, at kommunerne lige nu sidder i en meget svær situation. Måske med nogle budgetter, hvor man skal konkurrere mod vuggestuer og andre investeringer, som der er behov for, mod et nyt AI-system, der ellers ville kunne frigøre tid og ressourcer,” siger Mette Finnemann, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri til Version2.

Klimaaftryk rager dansk it-afdelinger en høstblomst

I de danske afdelinger tænker de færreste over, hvilke klimaaftryk deres computere, servere og telefoner har på klimaet.

Det viser en ny undersøgelse, som Lenovo Danmark har fået gennemført.

Af undersøgelsen fremgår det også, at 49 procent af danske it-professionelle i undersøgelsen oplyser, at der arbejdsplads ikke har en strategi for at reducere co2-udledning fra it-udstyr, men 23 procent ikke ved det og kun 28 procent svarer, at deres arbejdsplads har sådan en strategi.

Undersøgelsen illustrerer tydeligt, at det – desværre – er et område, som ikke bliver prioriteret nok i danske it-afdelinger. Selvom der i en årrække har været fokus på bæredygtighed og genanvendelse inden for it-udstyr, og der findes gode alternativer til fabriksnye produkter og energieffektiv teknologi, bliver disse muligheder ikke udnyttet godt nok,” siger Peter Juul Jørgensen, landechef hos Lenovo Danmark, i pressemeddelelsen.

Dansk robot-firma får ny direktør

Den fynske robotvirksomhed Blue Ocean Robotics får ny direktør.

Det bliver Thomas Knudsen, der overtager direktør-posten fra en af selskabets stiftere John Erland Østergaard, der siden september har været konstituteret direktør for selskabet.

Thomas kommer fra en rolle som kommerciel direktør i en anden fynsk robotvirksomhed, Mobile Industrial Robots (MIR).

“Jeg kommer til Blue Ocean Robotics med 25 års kommerciel erfaring fra globale virksomheder, men samtidig med en stor grad af ydmyghed,”siger han i en pressemeddelelse

John Erland Østergaard fortsætter i Blue Ocean Robotics i en teknisk rolle.

Nu får Apple Watch-brugere i USA igen adgang til ilt-måling

I USA har brugere af Apple Watch ikke kunne bruge deres urs sensor til måling af iltniveauet i blodet.

Det skyldes en patentsag, hvor virksomheden Masimo, der udvikler medicinalprodukter, mener at Apple har overtrådt flere at dets patenter.

Men i dag udruller Apple en software-opdatering, der betyder, at brugerne får adgang til redesignet udgave af funktionen, hvor iltniveauet måles på uret, men dataerne vil derefter blive bearbejdet på brugerens telefon og kan ligeledes også aflæses på telefonen.

Det er værd at bemærke, at europæiske brugere fortsat vil kunne bruge funktionen på normal vis.

Mange danske virksomheder har ingen cyberforsikringer

Selvom cybertruslen mod de danske virksomheder er stor, så er der alligevel mange virksomheder, som ikke har en cyberforsikring.

Det fremgår af en undersøgelse blandt danske forsikringsmæglere, som it-sikkerhedsleverandøren Artic Wolf har lavet.

I en pressemeddelelse skriver Artic Wolf, at det blot er 47 procent af forsikringsmæglerne i undersøgelsen, der oplyser, at de har kunder med en cyberforsikring.

”Efterhånden som trusselsmetoder udvikler sig, er cyberforsikring ikke længere ‘nice-to-have’, men bør være en integreret del af, hvordan virksomheder håndterer de tilknyttede risici. Selvom forsikringsbranchen arbejder sammen med kunderne for at forbedre beskyttelsen, koster angreb i sidste ende virksomheder skader for millioner” siger Kevin Kiser, direktør for Strategy, Incident Response hos Arctic Wolf ifølge pressemeddelelsen.

Det er i dag 27 år siden, at Apples første iMac blev sat til salg

Den første iMac blev sat til salg 15. august 1998, der knap tre måneder tidligere var blevet præsenteret af computeren.

Mange var dengang chokerede over, at iMac’en ikke havde floppy-drev, og med sin markante farve og organiske form var den et regulært opgør med den forståelse som mange mennesker havde af, hvordan en computer så ud.

Da Steve Jobs præsenterer iMac’en tøver han ikke med at kalde konkurrenternes ofte grå og firkantede computere for ”uuuuugly”.

IMac’en blev på mange måneder startskudet til en rennænesance som Apple oplevede i de følgende årtier.

Annonce

Unik System Design A/S

Product Owner – AI-First Property Management

Nordjylland

Statens IT

Teamleder til SAP kompetencecenter

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Market Segment Lead, CPRD

Midtjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S