Computerworlds første Cyber Security Festival klar med stærkt program

Danmarks første Cyber Security Festival samler over 1.200 it-professionelle til to dages viden, netværk og konkrete løsninger på tidens største digitale trusler. Programmet netop offentliggjort.

Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck)

For første gang nogensinde afholdes Cyber Security Festival, der skal bidrage til at styrke vidensniveauet og opruste mod fremtidens it-trusler.

Over to dage vil deltagerne blive inspireret gennem praktiske eksempler fra virksomhedernes hverdag, netværk med ligesindede, samt få opdateringer på de nyeste trends og tendenser på cybersikkerhedsområdet.

Blandt oplægsholderne er Jens Myrup og Cyberlandsholdet, tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, it-sikkerhedsspecialist Allan Frank, ekspert i global sikkerhed Flemming Splidsboel samt repræsentanter fra store danske organisationer som Demant, Kombitog Danfoss.

Se programmer for festivallen her - og reserver allerede nu din plads på cyber-festival.dk

Den sker 4. og 5. november, hvor mere end 1.200 it-professionelle samles i TAP 1 i København til Danmarks første Cyber Security Festival.

Fokus er hvordan man håndterer og sikrer sig mod de digitale trusler, der hver dag rammer danske virksomheder og organisationer.

I en verden med stigende usikkerhed, globale konflikter og politiske spændinger stilles der konstant nye krav til virksomheder og organisationers arbejde med cybersikkerhed.

Alligevel kæmper mange danske virksomheder med at finde tid, penge og ressourcer til at forbedre deres digitale sikkerhedsniveau – og mange har endnu ikke udarbejdet en beredskabsplan til, når problemerne opstår.

Derfor er TDC Erhverv og Computerworld gået sammen om at afholde Cyber Security Festival - og har inviteret talere fra hele branchen til at være med.

Målet er at inspirere til at styrke sikkerhedsniveau gennem videndeling og erfaringsudveksling på tværs af brancher og virksomheder.

Der er mere end 50 forskellige oplæg på festivalen, som spænder over en bred vifte af emner inde for blandt andet AI, krisekommunikation, regler og forordninger, samt de nyeste cybertrusler.

Som deltager får du mulighed for at møde nogle af de skarpeste og mest erfarne repræsentanter fra både den offentlige og private sektor.

Ud over sikkerhed bliver det også rig lejlighed til at debattere et af tidens vigtigste it-treds: Digital suverænitet.

For de seneste år har vist, hvor sårbare vi er, når sikkerheden svigter og gobale aftaler smuldrer. Samtidig er digital suverænitet for både Danmark og den enkelte virksomhed rykket helt op på den strategiske dagsorden.

Derfor er det vigtigere end nogensinde at dele viden og løsninger på tværs af sektorer.

Om Cyber Security Festivalen
Cyber Security Festivalen, Danmarks første cyber security festival, afholdes 4. og 5. november 2025 i TAP 1 i København, og er arrangeret af TDC Erhverv og Computerworld.

Festivalen skal hjælpe de danske virksomheder med at blive opdateret på alt inden for cybersikkerhed og giver mulighed for at lære af førende eksperter, netværke og blive rustet til fremtidens udfordringer.

Se det fulde program for Cyber Security Festivalen her og tilmeld dig allerede i dag på cyber-festival.dk.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

    Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network