Da ChatGPT blev lanceret, gik AI fra at være fremtidsmusik for forskere og udviklere af forretningssystemer til at blive et globalt anliggende, som alle kunne prøve af.
Og det gør vi så; det er jo efterhånden velkendt, at mange helt almindelige brugere hellere spørger ”chatten” end Google, når de skal finde svar på et eller andet – og hvorfor det ofte er en skidt idé.
Nå, men det er en helt anden snak, for i den meget roste – og for øvrigt også ret underholdende – ”Supremacy” beskriver Parmy Olson, hvordan OpenAI med Sam Altman i spidsen udfordrede DeepMind og Google i kapløbet mod at skabe kunstig generel intelligens.
Hun viser, hvordan idealistiske visioner om at bygge AI til gavn for menneskeheden hurtigt blev sammenfiltret med enorme investeringer, strategiske alliancer og politiske magtspil i sværvægtsklassen.
Olson er en erfaren techjournalist, der blandt andet har skrevet for medier som Forbes, The Wall Street Journal og Bloomberg.
Med sin adgang til kilder i både Silicon Valley og Europa har hun markeret sig som en af de mest indsigtsfulde formidlere af teknologibranchen, og ibogen bruger hun sin indsigt til at tegne portrætter af nøglepersoner og til at forklare de teknologiske gennembrud, der driver udviklingen.
Bogen er dermed både et portræt af en ny teknologisk æra og en advarsel om, at fremtidens AI ikke kun formes af videnskabelige gennembrud, men i høj grad af økonomiske interesser og strategiske beslutninger.
Dermed stiller Supremacy det ubehagelige spørgsmål: Hvem er det egentlig, der bestemmer, hvordan teknologien skal bruges?
Samtidig er den velskrevet og skarp, og de allerførste linjer i bogen sammenfatter jo egentlig situationen ganske godt:
”After picking up this book and reading these first few words, you might be
wondering if a human wrote them. That’s OK. I’m not offended.
Two years ago, that thought would not have even crossed your mind.”
I dette afsnit af podcastserien ”Keen on America” kan du høre Parmy Olson uddybe nogle af sine pointer.