Artikel top billede

(Foto: Pyae Sone Htun / Unsplash)

Telenor udleverede følsomme data til militærjunta

Interne dokumenter viser, hvordan det norske teleselskab efterkom krav om dataudlevering og blokeringer efter militærkuppet i Myanmar.

Telenor udleverede følsomme trafikdata om mere end 1.300 mobilkunder til militærjuntaen i Myanmar, efter at generalerne overtog magten ved et kup i februar 2021.

Det afslører den norske tv-station NRK på baggrund af interne dokumenter og interviews med centrale aktører.

Dataudleveringerne omfattede blandt andet oplysninger om samtaler, sms’er og geografiske placeringer, der i nogle tilfælde resulterede i fængselsstraffe på mellem tre til syv år.

Nobelprisvinders nummer blev sandsynligvis udleveret

Ifølge Telenors egne analyser, som NRK har fået adgang til, var næsten 500 personer i konkret fare for at blive anholdt, hvis dataene blev udleveret.

Dokumenterne viser desuden, at juntaen eksplicit ønskede at bruge informationerne til at retsforfølge dissidenter og kendte personer, der støttede den tidligere demokratisk valgte regering.

En af dem, der blev ramt, var nobelprisvinderen og tidligere regeringsleder Aung San Suu Kyi.

I en vurdering fra Telenor hedder det, at hendes telefonnummer "sandsynligvis blev efterspurgt for at støtte de militæres undersøgelser af potentiel korruption i organisationer tilknyttet Aung San Suu Kyi."

Aung San Suu Kyi blev i december 2021 idømt fire års fængsel. Det er en dom, der siden er blevet fulgt op af flere andre, og hun afsoner i dag 33 år bag tremmer.

Aung San Suu Kyis søn, Kim Aris, kalder udleveringen af disse data for "chokerende" og "forkastelig".

Kim Aris modtog i 1991 Nobels Fredspris i Oslo på vegne af sin mor.

I dag mener han, at Telenor i stedet burde have slettet kundedata og forladt Myanmar.

"I stedet gav de juntaen et betydeligt magtmiddel, så de kunne jage folk," siger han.

Telenor: Medarbejdernes sikkerhed gik forud

Telenor bekræfter forløbet, men understreger, at selskabet ikke havde noget valg.

"Konsekvensen af at nægte militærets ordrer ville have været at udsætte vores ansatte for livsfare," siger Jon Omund Revhaug, der var øverste chef for Telenor Myanmar under og efter kuppet.

Ifølge Jon Omund Revhaug sagde Telenor aldrig nej til juntaens krav.

"Jeg tror ikke, der findes eksempler på, at vi sagde nej. Kravene fra myndighederne var så hårde," siger han til mediet.

Han siger videre, at han har fuld forståelse for Kim Aris’ reaktion, men fastholder, at Telenor stod over for et magtapparat, som det var umuligt at modstå, og at Telenor ikke har ansvaret for, hvad Myanmars myndigheder brugte de udleverede data til.