Morgen-briefing: 18 Microsoft-ansatte anholdt efter protest mod Israel-samarbejde / Konsulentgigant skrev 100 sider lang prompt for at bygge egen AI-skatterådgiver / Sony hæver priser på PlayStation 5 på grund af Trump-told

18 Microsoft-ansatte anholdt efter protest mod Israel-samarbejde. Konsulentgigant skrev 100 sider lang prompt for at bygge egen AI-skatterådgiver. Sony hæver priser på PlayStation 5 på grund af Trump-told. Falske mails fra HR og it er de cyberkriminelles yndlingsvåben.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og god fredag, kammerater.

Weekenden står for døren og arbejdsugen synger på sidste vers, men inden vi kommer så langt, så skal vi lige have denne uges sidste morgen-briefing fra Computerworld med i købet.

For sidste gang i denne omgang er det Qëndrim Fazliu, der vil tage dig med på en rundtur i it- og tech-landskabet.

God dag, god læselyst og rigtig god weekend, når du kommer så langt!

18 Microsoft-ansatte anholdt efter protest mod Israel-samarbejde

Der har over flere dage været demonstrationer foran Microsofts hovedkvarter i Redmond, og onsdag kulminerede en medarbejderledet demonstration, da 18 personer blev anholdt.

Ifølge politiet i Redmond fandt anholdelserne sted, efter at demonstranterne havde blokeret adgangsveje og forsøgt at danne menneskekæder.

Nogle havde hældt maling over Microsoft-skiltet og brugt møbler til at barrikadere en bro.

Demonstrationen blev ledt an af en gruppe Microsoft-ansatte, der protesterede mod, at selskabets cloud-teknologi angiveligt bruges af det israelske militær i Gaza og på Vestbredden.

Det britiske medie The Guardian har afsløret, at Israels militær angiveligt benytter Azure til at opbevare data fra omfattende overvågning i området – hvilket ifølge Microsofts egne retningslinjer er forbudt.

Microsoft har derfor hyret et uafhængigt advokatfirma til at undersøge sagen, som selskabet kalder "nøjagtige påstande, der fortjener en hurtig og grundig gennemgang".

Ingen kom til skade under demonstrationen.

Konsulentgigant skrev 100 sider lang prompt for at bygge egen AI-skatterådgiver

Det australske konsulenthus KPMG har bygget en avanceret AI-agent, der har fået navnet TaxBot, som kan levere skræddersyet skatterådgivning på en enkelt dag.

Tidligere tog samme arbejde op mod to uger, rapporterer The Register.

Værktøjet er udviklet internt på baggrund af en 100 sider lang prompt og baseret på retrieval-augmented generation (RAG) samt en kombination af modeller fra OpenAI, Anthropic, Google, Microsoft og Meta, lyder det.

TaxBot anvender historiske dokumenter og Australiens skattelovgivning til at generere førsteudkast til rådgivning, men kræver stadig input og kontrol fra eksperter.

Siden har virksomheden bygget en hel platform, hvor forskellige agenter kan samarbejde om research, dokumentproduktion og rådgivning. Internt beskrives det som en ny æra for både produktivitet og medarbejdertilfredshed.

Det skyldes ikke mindst, at agenterne overtager det “kedelige” arbejde.

Sony hæver priser på PlayStation 5 på grund af Trump-told

Sony har varslet en prisstigning på alle PlayStation 5-konsoller i USA.

Prisstigningen rammer alle tre forskellige PlayStation 5-modeller.

Prisen på alle modellerne stiger med 50 dollar, hvilket svarer til 322 kroner.

PlayStation 5 Digital Edition stiger fra 450 til 500 dollar, PlayStation 5 med disc stiger fra 500 til 550 dollar, mens den nye Pro-model stiger fra 700 til 750 dollar.

Prisændringerne trådte allerede i kraft torsdag og kommer efter Donald Trumps indførelse af nye toldsatser på elektronik fra Kina og Japan.

Stigningen følger i kølvandet på lignende prisstigninger, der ramte i Europa og Australien tidligere i år og rammer på et tidspunkt, hvor konsolsalget ellers var ventet at stige, blandt andet på grund af den længe ventede udgivelsen af storspil som GTA VI.

Sony understreger dog, at priserne på markeder ikke ændres i denne omgang.

Falske mails fra HR og it er de cyberkriminelles yndlingsvåben

Social engineering er fortsat en af de mest effektive metoder blandt cyberkriminelle, der målretter deres angreb mod medarbejdere med tilsyneladende uskyldige e-mails fra HR, ledelsen eller interne it-afdelinger.

En ny rapport fra KnowBe4 viser, at temaet i emnefeltet i 98 procent af tilfældene var arbejdsrelateret.

Samtidig viser tallene, at der i 68 procent af tilfældene, hvor der blevet klikket på linls, blev brugt domænespoofing, som er falske links, der ligner virksomhedens egne sider.

Raporrten viser samtidig, at PDF-vedhæftninger er det mest populære redskab og udgjorde 61 procent af alle filer i simulationerne, mens HTML og Word-dokumenter følger efter med henholdsvis 21 og 18 procent.

Annonce

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Netværksspecialist til IT i PET

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S