Sæt nu bare farten ned og drop hastværket: Så kan du nå meget mere

Ny udgivelse gør op med travlhedskulturen og viser, hvorfor færre og bedre opgaver i et mere menneskeligt tempo kan føre til større resultater og mindre udbrændthed

Artikel top billede

Kalenderen er proppet, møderne trækker ud, opgavelisten vokser hurtigere end havens mælkebøtter og topchefen bliver ved at tale om, at alle er nødt til at blive meget, meget mere effektive.

Her slår den nye bog ”Langsom produktivitet – den tabte kunst at opnå noget stort uden at brænde ud” omvendt et slag for, at kuren faktisk er at sætte farten lidt ned.

Med eksempler fra Galileo og Newton til Jane Austen og Georgia O’Keeffe argumenterer Cal Newport for, at varige resultater sjældent skabes af mennesker, der bruger det meste af deres dag på at visne væk i statusmøder.

Bogen er ikke blot kulturkritik, men også praktisk manual.

Den foreslår, at vi organiserer arbejdet i sæsoner, giver slip på opgaver, der ikke betyder noget og insisterer på langsigtet kvalitet.

Ikke fordi vi skal lave mindre. Men fordi vi skal holde op med at spilde tiden på pseudoarbejde forklædt som produktivitet.

Ambitionen er at genvinde den arbejdsglæde og det fokus, som alle vores propfyldte kalendere for længst har smadret.

Cal Newport er computerforsker og professor ved Georgetown University og har i en årrække skrevet om, hvordan man kan arbejde mere meningsfuldt i en digital tidsalder, blandt andet i bøgerne Deep Work, Digital Minimalism og A World Without Email.

Med ”Langsom produktivitet” leverer han endnu et bud på, hvordan vi kan tage magten tilbage over tiden og får lettere ved at skabe noget, der rent faktisk er værd at huske.

Hør ham udfolde nogle af sine pointer her.

Bogen udkommer på dansk 4. september på Dafolo Forlag.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S