Den danske del af internettet indsamles nu for første gang systematisk af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.
De to biblioteker vil fremover fire gange om året høste indholdet på danske domæner og i fremtiden også andre danske sider.
Den første gennemgang af dk-domæner blev sat i gang i juli, efter at også internettet med en ny lov er blevet omfattet af den såkaldte afleveringspligt.
Den sikrer, at alle bøger, aviser og andre tryksager findes i arkiverne på Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.
- Vi har kørt nogle forsøg med vores system, men begyndte den første reelle indsamling af indholdet på dk-domænet midt i juli, siger driftsleder Bjarne Andersen fra Netarkivet, der hører under Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek og står for indsamlingen af materialet.
Kun nyt indhold
Fremover vil indsamlingen af indholdet på den danske del af internettet finde sted fire gange om året, men kun indhold der er ændret eller nyt i forhold til seneste indsamling vil fremover reelt blive arkiveret.
Udover den generel indsamling af indhold vil der med hyppigere intervaller på helt ned til en time bliver indsamlet indhold fra 80 udvalgte websider, der endnu ikke er endeligt udpeget, men typisk vil være nyheds-hjemmesider.
- Derudover vil vi to-tre gange om året udvælge events som et Folketingsvalg eller en anden stor begivenhed og arkivere det materiale, der dukker op på nettet i den forbindelse, siger Bjarne Andersen.
Ud fra erfaringer fra Sverige og Island med lignende indsamlinger vurderer Bjarne Andersen, at der i første omgang bliver behov for at afsatte 12 terabytes-lagerplads til de oplysninger, der samles ind i år.
Dobbelt-data
De indsamlede data opbevares af sikkerhedshensyn både på Det Kongelige Bibliotek i København og på Statsbiblioteket i Århus.
- Adgangen til materialet bliver meget restriktiv, og der vil i udgangspunktet kun blive givet adgang til forskningsbrug, siger Bjarne Andersen.
Ansøgning om at se indholdet skal indgives til Det Kongelige Bibliotek eller Statsbiblioteket. Hvis det ønskede indhold omfatter personoplysninger, skal også Datatilsynet søges om lov.
Arkivet skal ud over forskningsbrug i nutiden sikre, at også danskernes digitale kulturarv på internettet bliver sikret for eftertiden.
Der er i 2005 afsat engangsudgifter på cirka 6,5 millioner kroner til etablering af netarkiv og udvikling af systemerne, og der forventes fremover at blive brugt cirka tre millioner kroner årligt på driften.
