Apples nye AirPods Pro 3 er proppet med nyt – nu er det meget mere end nogle høretelefoner

Apple forvandler sine nyeste AirPods til at være meget mere end blot en musik-gadget.

Artikel top billede

(Foto: Apple PR)

Man kan af og til overse, at Apple i al stilhed er en af klodens mægtigste spillere, når det gælder lyd.

Det kan godt være, at de måske ikke har porteføljen til at bade din stue i hi-fi lyd, men med over en halv milliard AirPods ude i felten, dominerer Apples trådløse høretelefoner totalt, når det gælder bærbar lyd.

Nyeste sæt AirPods fra selskabet går dog ikke alene efter at være der din musik skal spille.

Det bliver en langt mere personlig enhed.

Sundhed og helbred i fokus

Udover at byde på højttalere er AirPods Pro 3 også proppet med sensorer og mikrofoner, som løfter Apples nye headset til at udrette meget mere end at spille musik.

Apple har helbred og sundhed i fokus ved at bygge en pulsmåler i enhederne, som altså kan monitorere pulsen mens du sveder under træning i et af de 50 sportsgrene, som understøttes i Apples Fitness-app.

Version 3.0 af headsettet er samtidig langt mere modstandsdygtig overfor elementerne, ved en IP57-certificering, som opnås ved at enheden kan modstå at blive dyppet i vand og udsat for støv. AirPods Pro 2 nøjes med en IPx4 rating.

Det er ikke kun iron-mænd, der kan få glæde af AirPods Pro 3, men også ældre brugere, hvor hørelsen med alderen kan få det sværere.

AirPpods Pro 3 integrerer nemlig forgængerens evne til at give en høreprøve og efterfølgende fungere som et høreapparat til personer med nedsat hørelse.

For at undgå nedsat hørelse vurderer headsettet også hvor stort et lydtryk, der leveres og sænker det til niveauer, som minimerer risiko for høreskader.

Brugeren i centrum

Selve det at have AirPods Pro 3 gøres også behageligere, hvilket vil bemærkes allerede så snart de lander i ørene, hvor nye skumforsatser ligger mellem AirPods og brugerens øregang. Forsatserne tilbydes nu i fem størrelser.

Den forbedrede pasform styrkes af en langt mere potent aktiv støjreduktion, som Apple lover er dobbelt så effektiv som i AirPods Pro 2 og fire gange mere effektiv end i version 1.0.

Selve støjreduktionen leveres fortsat af en H2-chip ligesom i forgængeren. Til trods for den chipmæssige stilstand, lykkedes det Apple at klemme to timers ekstra drift ud af headsettet, som nu kan klare sig i otte timer, før det skal tilbage i ladeetuiet.

Selve ladeetuiet fylder det samme, men er blevet 13 procent lettere, hvilket sammen med en samlet spilletid på 24 timer mod 30 timer tidligere synes at indikere, at batteriet der, er blevet mindre.

Nedsat pris

Apples nye AirPods debuterer i handelen 12 september, hvor det kan forudbestilles til 1.999 kroner.

Det svarer til en vis rabat i forhold til forgængeren som debuterede i efteråret 2022 til 2.299 kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Lead Business Consultant

    Københavnsområdet

    Spillehallen.dk ApS

    Systemadministrator til Spillehallen.dk

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest