Hundredevis af samuraier kæmper til døden i ny storserie

Blod, ære og desperation mødes i Last Samurai Standing, som er Netflix’ nye japanske storproduktion, hvor næsten 300 samuraier kæmper om livet og en gigantisk pengepræmie.

Artikel top billede

Forestil dig det brutale overlevelsesspil fra Squid Game, men erstattet med sværd, ære og samuraier i Japans fortid.

Det er præcis, hvad Netflix lover med Last Samurai Standing, der får premiere senere på efteråret. Du kan se den første trailer her.

Siden de sydkoreanske megahits Squid Game og Oscarvinderen Parasite har streamingtjenesterne haft blikket stift rettet mod Asien i jagten på det næste store hit.

Nu er turen kommet til Japan, der jo tidligere har leveret klassikere som Kurosawas samurai-film.

Og der er altså noget ret fascinerende ved tanken om at bytte de forgældede tabere fra Squid Game ud med toptrænede dræbere med hver deres superskarpe sværd og ellers lade dem indgå i et lignende dødsspil.

Plottet Last Samurai Standing er lige så enkelt, som det er brutalt: 292 samuraier samles ved Tenryūji-templet i Kyoto i slutningen af 1800-tallets Meiji-æra.

Her bliver de kastet ud i et spil, hvor de skal stjæle hinandens personlige træmærker og nå Tokyo. Vinderen kan hente en svimlende præmie på 100 milliarder yen.

Midt i kampen finder vi Shujiro Saga, spillet af Junichi Okada, der har sit helt eget desperate mål med at spille det dødbringende spil: han vil nemlig redde sin syge kone og sit barn.

Junichi Okada spiller på alle måder en afgørende rolle i Last Samurai Standing. Han har en fortid som popsanger, er kendt for banebrydende actionkoreografi og har lavet stemmearbejde hos det berømte Studio Ghibli, ligesom han er producent på den nye serie.

Der er tale om en serie med store ambitioner.

Der er således over tusind mennesker involveret i produktionen, hvor der er produceret 300 samurai-kostumer, masser af praktiske effekter og en storslået kampscene, der er optaget over mange dage.

Hvis man skulle have lyst til at forberede sig før kampen, så er Last Samurai Standing bygget på Shogo Imamuras prisbelønnede roman Ikusagami.

Romanen er siden blevet omdannet til en meget succesfuld manga af Katsumi Tatsuzawa, hvor de blodige kampe og desperate samuraier virkelig får nyt liv (og død).

Last Samurai Standing lander på Netflix den 13. november, hvor det bliver interessant at se, om samuraiernes blodige æreskodeks kan matche de farvestrålende og visuelt nuttede dræberspil fra Squid Game.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S