Morgen-briefing: Netcompany-boss får toppost i europæisk digitalråd / Silicon Valley-profil skal stå i spidsen for Bankdatas digitale kanaler / Hackere stjæler pas og adresser fra 1,2 millioner flypassagerer

Netcompany-boss får toppost i europæisk digitalråd. Silicon Valley-profil skal stå i spidsen for Bankdatas digitale kanaler. Hackere stjæler pas og adresser fra 1,2 millioner flypassagerer. OpenAI lancerer Sora 2 og ny social AI-app.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til torsdagens morgen-briefing fra Computerworld.

Atter en gang er det Qëndrim Fazliu, der står klar til at servere fire friske nyheder fra morgenstunden, mens vi langsomt nærmer os ugens afslutning.

Det betyder dog ikke, at tempoet inden for tech og it falder. Tværtimod.

I dag kan du blandt andet læse om en ny nøglerolle til it-Danmarks mest magtfulde mand, en ny AI-satsning fra OpenAI, en Silicon Valley-profil til Bankdata samt et hackerangreb mod et luftfartsselskab.

Lad os straks komme i gang.

God dag og tak fordi du læser med.

Netcompany-boss får toppost i europæisk digitalråd

Netcompanys stifter og topchef André Rogaczewski sætter nu kursen mod Bruxelles – i hvert fald nogle gange.

Han er nemlig blevet udpeget som formand for DigitalEuropes nye Public Sector Executive Council, som er et organ, der skal styrke digitaliseringen af Europas offentlige sektor.

Det oplyser André Rogaczewski selv på LinkedIn, hvor han skriver, at den nye rolle for ham er en personlig forpligtelse til at arbejde tæt med både politikere og industriledere i hele Europa for at frigøre potentialerne i europæiske teknologier.

"Vi må 'stjæle med stolthed', genbruge veldokumenterede teknologier og hjælpe hinanden med at accelerere digitaliseringen," skriver han.

I den forbindelse peger han på forældede systemer, siloopdelte løsninger og bureaukratiske barrierer som de største forhindringer, men også som drivkræfter for forandring.

"Vi kan ikke tillade os at sakke bagud i det globale kapløb," lyder det.

OpenAI lancerer Sora 2 og ny social AI-app

OpenAI har taget næste skridt i selskabets AI-videosatsning.

Den nye Sora 2-model kan generere realistiske videoer med lyd baseret på en tekstbeskrivelse, lyder det i en meddelelse fra selskabet.

Samtidig lancerer selskabet en ny iOS-app, hvor brugere kan dele og remixe deres AI-skabte videoer.

Appen hedder Sora og rulles foreløbigt ud i USA og Canada.

Her kan brugere uploade en kort video af sig selv, og så dukke op som digitale cameo-figurer i genererede scener.

Silicon Valley-profil skal stå i spidsen for Bankdatas digitale kanaler

Bankdata har hentet Thomas Yde Frederiksen er ny vice president for digital channels.

Den nye vice president har erfaring fra både danske og internationale tech-virksomheder og skal nu stå i spidsen for blandt andet den mobil- og netbank, som Bankdata bygger og vedligeholder for en række af landets pengeinstitutter, lyder det i en meddelelse.

Thomas Yde Frederiksen har en fortid hos Mobilethink, hvor han var COO og var med til at sælge virksomheden til udenlandske hænder, hvorefter han var hos Gaest.com, indtil AirBnb købte hele virksomheden.

Han fortsatte karrieren hos AirBnB, før han skiftede han til Peerspace, hvor han stod i spidsen for opbygning og skalering af alle internationale markeder uden for Nordamerika.

Bankdata, der er ejet af otte danske pengeinstitutter, bygger betalingsløsninger, rådgiversystemer og kundekanaler og har 1.000 ansatte på sine kontorer i Fredericia, Silkeborg og Aarhus.

Hackere stjæler pas og adresser fra 1,2 millioner flypassagerer

Det canadiske flyselskab WestJet bekræfter nu, at 1,2 millioner passagerers persondata er blevet stjålet ved et hackerangreb tidligere i år.

Det fremgår af en offentliggørelse fra myndighederne i Maine, hvor 240 borgere fra delstaten også er ramt, skriver TechCrunch.

Blandt de lækkede oplysninger er navne, adresser, fødselsdatoer, pasoplysninger og loyalitetsdata, herunder information om kunders bonuspoint og klager.

Sikkerhedsbruddet blev først rapporteret i juni.

Det er endnu ikke bekræftet, hvem der står bag, men flere medier knytter angrebet til hackergruppen Scattered Spider, der tidligere er mistænkt for at stå bag lignende angreb mod det australske flyselskab Qantas.

WestJet har ikke besvaret spørgsmål om årsagen til datalækket.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S