Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen advarer efter droneangreb

Interview: En ny bølge af droneoverflyvninger stjæler al opmærksomhed. Men midt i det hele kommer beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) med en opsang: "Et hybridangreb er et mangehovedet monster." Computerworld har talt med ministeren om cyberevner og awareness og den kommende nationale strategi.

Artikel top billede

Danmarks beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V). (Foto: Jakob Bo Jensen)

Dronerne har stjålet showet. De har fyldt sendeflader, avisspalter og ministerkalendere. Men hvis du spørger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V), er det kun én del af billedet.

“Nu er alt fokus i offentligheden på droner,” siger ministeren til Computerworld.

“Men det kan være sabotage, det kan være spionage og det kan være cyber. Et hybridangreb er et mangehovedet monster.”

Og det er netop cybersporet, han frygter bliver glemt i det nationale beredskabsarbejde.

“Man må ikke lette speederen på cyberindsatsen,” advarer han.

Fra scenen til TDC Erhvervs kickoff-event på den månedlange cyberberedskabsøvelse “Hele Danmark Øver” slog Torsten Schack Pedersen tonen an med konkrete eksempler.

Blandt andet ransomware-angrebet på det nu konkursramte IT-Hotellet og dets konsekvenser for én kritisk kunde: Odense Universitetshospital.

Et angreb, der betød, at sygehuset i en periode mistede muligheden for at styre temperaturen i medicinrummet. En sag, som Computerworld var først på pletten med at dække.

30 muligheder i oktober for at øve dig

“Udfordringen er jo, at der er nogen, der går fra 0 til 100 i awareness, men det er jo først, når de er ramt. Så vi har en kæmpe opgave i at løfte awareness,” siger Torsten Schack Pedersen til Computerworld efterfølgende.

Derfor understregede ministeren da også kun tre pointer, som han opfordrede tilhørerne til Hele Danmark Øver-kickoff-eventet til at tage med hjem: Øv jer. Øv jer. Og øv jer.

Tallene underbygger det. Kun hver tredje virksomhed træner cyberberedskab. Ifølge TDC Erhvervs analyser har 54 procent ikke integreret GDPR eller sikkerhedsmål i deres strategi. Mens kun en tredjedel rent faktisk foretager cyberberedskabsøvelser.

Det er netop den reaktive tilgang, som bekymrer ministeren.

Spørgsmålet er, om dronerne i virkeligheden har gjort det lettere for ham at trænge igennem med sin advarsel om cybersikkerhed?

"Der er ikke noget positivt ved, at der flyver droner rundt i dansk luftrum. Men man må bruge lejligheden til at understrege behovet for, at man tager trusselsbilledet alvorligt særligt på cyber," slår han fast.

Ny strategi på vej: Danmark skal have en cyberplan

For at løfte indsatsen er ministeren netop nu i gang med at lægge sidste hånd på en ny national cybersikkerhedsstrategi.

Her mangler han de sidste analyser fra Styrelsen fra Samfundssikkerhed inden, han er klar til at forhandle med Folketingets partier om den kommende cybersikkerhedsstrategi senere på året.

“Vi er ved at færdiggøre analyserne. Altså sådan lidt billedligt talt: Vi ved godt, at patienten er syg, men vi skal lige stille den rigtige diagnose, før vi ved, hvad det er for en medicin, vi skal tage” siger han til Computerworld.

Mere om samme emne

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Julian Olsen som Datateknikerelev ved afd. Thisted og afd. Esbjerg. Nyt job

    Julian Olsen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Astrid Busk Nielsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Odense. Hun kommer fra en stilling som Account Manager hos IT-virksomheden ED i Skødstrup. Hun er uddannet indenfor handel og marketing. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Carsten René Christensen, 46 år,  som Al Lead. Han kommer fra en stilling som Co-founder hos Mærkbart ApS. Nyt job

    Carsten René Christensen

    Norriq Danmark A/S