Test: Asus Expertbook P3 er selvudslettende kedelig på flere områder - og det er ærgerligt, for den er faktisk god

Asus har skabt en bundsolid maskine med Expertbook P3. Selskabet glemmer dog at få klemt lidt livs- og kontorglæde ned i sin kontorbærbare.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Danmark er som bekendt et Lenovo-land – særligt når du træder på de danske kontorer, hvor it-ansvarlige oftest synes at sværge til den kinesiske laptop-producent og ThinkPad-produkterne.

Ingen er som bekendt blevet fyret for at vælge IBM, og det gælder tilsyneladende stadig her 20 år efter, at Lenovo købte pc-forretningen af den amerikanske tech-kæmpe.

Taiwanske Asus vil dog gerne have en bid af ThinkPad-kagen, og gør i år igen forsøget med en ny kriger til kontoret: Expertbook P3.

Grå kontormus

Hvor Asus ofte forsøger sig med spændende designs og materialer med sine ZenBooks og ProArt maskiner, er man gået anderledes konservativt til værks med ExpertBook P3.

At det er en grå kontormus af en maskine, vi har med at gøre, betyder dog ingenlunde, at den er virker sløj i konstruktionen.

Enheden består af et overbevisende alu-kabinet som er hærdet efter MIL-STD-810H-standarden, der skulle give en hvis forsikring mod uheldige stød eller fald.

Det betyder dog også, at maskinen ikke er specielt let for en 14 tommer maskine med en dødvægt på 1,45 kilo, mens den tilhørende 65 watt oplader vejer næsten 400 gram oven i. Der findes altså lettere og mere elegante enheder derude.

Man får dog et godt udvalg af porte for besværet med to gange USB-A og to gange USB-C (ingen Thunderbolt desværre), samt både HDMI- og Ethernet-porte.

Inde i selve maskinen er der også mulighed for at opgradere både ram og M2-harddiske, så man aldrig løber tør for plads.

Selve tastaturet er en anelse blødt i optrækket, men stadig hurtigt nok til, at der kan tastes træfsikkert på det.

Det samme kan siges om touchfeltet, som er rimelig i både størrelse og træfsikkerhed.

Trist tilværelse

Selv om det er en laptop med en dagspris på 10.695 kroner, har Asus ikke set det nødvendigt at spendere det store på skærmen her.

Man får en halvsløj Full HD-opløsning akkompagneret af helsløje farver, der ikke engang kan dække halvdelen af NTSC- eller P3-farvespektrene.

Det giver anæmiske farver, som dog ikke vasker helt ud, da skærmen trods alt har en vis kontrast og lysstyrke.

Måske man som it-ansvarlig bør overveje det en ekstra gang, om det er en god idé at have en maskinpark, der langsomt men sikkert suger livsglæden ud af organisationens ansatte med blodfattige farver.

Hvad angår laptoppens lydside, lægges der heller ikke op til fest med de to nedadvendte højttalere, der godt nok kan spille anstændig højt, men alene tilbyder et hulbrystet lydbillede med tynd bas.

AI-maskineri

Inde i Expertbook P3 er det en octa-core AMD processor, der styrer løjerne sammen med 32 gigabyte hukommelse.

Det er en ganske potent sag, der ikke er langt fra at matche selskabets hurtigere Ryzen 9-processorer, hvilket giver en al den regnekraft, som ens kontorpakke skulle kræve af en.

I forhold til de kraftigste Ryzen 9-processorer, er der færre grafiske muskler til at drive spil frem. Det er næppe en dealbreaker i en maskine med kontorlivet i fokus.

Til gengæld understøtter den grafiske chip også Copilot+-funktionerne, så der kan undertekstes eller oversættes live eller forbedres videooptagelser og fotoredigering med AI-effekter.

Batteriet ombord på velvoksne 70 Wh, hvilket sammen med den strømeffektive processor kan sikre op til en hel kontordags drift på batteristrøm alene.

Ingen fest på kontoret

Asus er blandt de nyere spillere, når det gælder kontormaskiner, men er til gengæld veteraner, når det gælder bærbare computere generelt.

Selskabets erfaringer skinner da også igennem flere steder i Expertbook P3, hvor der leveres en solid pakke uanset om der tales om holdbarhed, ydelse eller driftstid.

Maskinen fejler derfor ikke noget, hvilket gør det ekstra ærgerligt, at Asus vælger at gøre Expertbook P3 nærmest selvudslettende kedelig, når det gælder skærm og design.

Kontorfesten udebliver altså, og vi lander derfor på jævne tre stjerner for den lidt for snusfornuftige Expertbook P3.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger Netværkstekniker til overvågning og drift i Karup

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S