Jeff Bezos har en vild ide: Fremtidens datacenter kan blive placeret i rummet

Dine data kan i fremtiden blive sendt i kredsløb om jorden, mener Jeff Bezos, der forudser, at vi løbet af de næste to årtier vil se de første datacentre blive etableret i rummet.

Artikel top billede

(Foto: Blue Orgin)

Det kunne ligne en nærmest skudsikker metode, hvis fremtidens datacenterbyggeri skal
undgå naboklager.

For ifølge Amazon-stifter Jeff Bezos kan fremtidens datacentre meget vel blive bygget i rummet.

På den italienske tech-konference Italian Tech Week, der i sidste uge løb af stablen i Torino, forklarede Jeff Bezos, at han tror, vi inden for de næste to årtier vil se de første datacentre blive opført i rummet.

"En af de ting, der kommer til at ske i løbet af de næste – det er svært at sige præcist hvornår, men om 10 år eller lidt mere – er, at vi begynder at bygge gigantiske datacentre på flere gigawatt ude i rummet," sagde han under en samtale med Ferrari- og Stellantis-formand John Elkann på scenen til den italienske konference.

Billigere end på jorden

Jeff Bezos forestiller sig, at rumdatacentrene vil blive sendt i kredsløb om Jorden, og han forventer, at de vil være billigere at drive end tilsvarende datacentre på Jorden.

"I rummet er der solenergi døgnet rundt. Der er ingen skyer og ingen regn. Der er i det hele taget intet vejr. Vi vil kunne slå omkostningerne ved jordbaserede datacentre ude i rummet inden for de næste par årtier," siger Amazon-stifteren.

Jeff Bezos erkender dog, at der også vil være udfordringer forbundet med ideen.

Eksempelvis vil det være besværligt at vedligeholde og opgradere centrene, ligesom der vil være høje indledende omkostninger forbundet med at sende dem i kredsløb.

Annonceindlæg fra Conscia

Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Astrid Busk Nielsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Odense. Hun kommer fra en stilling som Account Manager hos IT-virksomheden ED i Skødstrup. Hun er uddannet indenfor handel og marketing. Nyt job
Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Steen Nyrup Pedersen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Cyber Security Consultant hos Trifork A/S. Han er uddannet IT-Teknolog og er professionsbachelor i IT-sikkerhed. Nyt job
Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job