De tre kvanteforskere John Clarke, Michel Devoret og John Martinis, der er henholdsvis britisk, fransk og amerikansk, har modtaget Nobelprisen i fysik for deres banebrydende arbejde med kvantemekanik.
Forskerne har opdaget et fænomen i elektriske kredsløb, som de kalder kvantemekanisk tunneling, og som har dannet grundlaget for de seneste års fremskridt inden for kvantecomputere og andre relaterede teknologier.
Demonstreret bizzarre egenskaber
Ifølge Nobelkomitéen har prismodtagerne med deres forskning demonstreret, “at de bizarre egenskaber i kvanteverdenen kan gøres konkrete i et system, der er stort nok til at blive holdt i hånden.”
Deres arbejde har banet vejen for praktiske anvendelser af kvantemekanik, som i mange år blev betragtet som noget rent teoretisk og abstrakt.
”Disse forskere har vist, hvordan man faktisk kan overføre kvantemekanik til den observerbare, større verden til den menneskelige skala,” siger Jonathan Bagger, direktør for American Physical Society, til CNN.
Kvantemekanikken beskriver grundlæggende, hvordan stof og energi opfører sig på det usynlige atomare niveau. Her kan en partikel trænge gennem en barriere i en proces, der kaldes tunneling.
Men den proces kan normalt ikke finde sted, hvis mange partikler er involveret, og der altså er tale om større objekter. Ifølge CNN betyder det, at et enkelt atom kan passere gennem en barriere, mens en tennisbold ikke kan gøre det samme.
Kan også finde sted med store objekter
De tre forskeres eksperimenter har dog vist, at tunneling også kan finde sted i systemer, der er så store, at de kan ses og røres.
I 1984 og 1985 udviklede de et superledende elektrisk kredsløb, der kunne skifte fra en fysisk tilstand til en anden, hvilket CNN sammenligner med en tennisbold, der kan bevæge sig gennem en væg uden at hoppe tilbage.
”Årets Nobelpris hædrer pionererne, der først viste os, at selv et elektrisk kredsløb kan opføre sig som et ægte kvantesystem. Deres opdagelser af tunneling og energikvantisering lagde grundlaget for nutidens superledende qubits, som er en af de førende teknologier i det globale kapløb om at bygge praktiske kvantecomputere,” siger Malcolm Connolly, lektor ved Institut for Fysik på Imperial College London, til CNN.
Sit livs største overraskelse
En af de tre forskere, professor John Clarke, kaldte det på et pressemøde kort efter beskeden “sit livs største overraskelse” og forklarede, at det aldrig var faldet ham ind, at han kunne blive tildelt Nobelprisen for sit videnskabelige gennembrud.
”Jeg er fuldstændig målløs,” sagde han ifølge den britiske avis The Guardian og konstaterede:
”Det her er noget, der førte til udviklingen af kvantecomputeren, og det bliver nu anerkendt, at vores opdagelse på mange måder danner grundlaget for det.”
Britiske John Clarke er tilknyttet University of California, Berkeley, mens franske Michel Devoret arbejder på Yale University, og amerikanske John Martinis er tilknyttet University of California i Santa Barbara.
Sidste år gik nobelprisen i fysik til Geoffrey Hinton og John Hopfield for deres forskning i kunstig intelligens og maskinlæring. Førstnævnte omtales ofte som the Godfather of AI.
