Stranger Things nærmer sig sin afslutning: Den sidste kamp om Hawkins slutter med et brag

Stranger Things er ved at nå sin afrunding, og i den allersidste sæson står heltene ansigt til ansigt med den lede Vecna

Artikel top billede

Så er vi ved at være halvvejs gennem efteråret, og det betyder at det også endelig snart er ved at være tid til at besøge Hawkins, Indiana, en allersidste gang.

26. november udkommer nemlig de første fire afsnit i femte og afsluttende sæson af den überpopulære scifi- og horror-serie “Stranger Things” på Netflix.

De næste tre afsnit kommer 25. december 2025 og selve finalen sendes 31. december 2025.

I den anledning har Netflix udgivet en slags trailer med titlen Stranger Things 5: One Last Adventure.

Den tre minutter lange video rummer blandt andet hidtil usete behind-the-scenes-klip fra tidligere afsnit, ligesom både skuespillere og The Duffer Brothers taler om seriens fokus på den eventyrlige barndom (selv om de skuespillere, der skal forestille unge teenagere, alle er ved at være over 20 år).

Ifølge serieskaberne bliver den afsluttende sæson den største i seriens historie, når det kommer til action, visuelle effekter og historie.

Men det kan du jo eventuelt høre mere om her.

Sæson 5 kommer som nævnt til at indeholde otte episoder, hver af 90-120 minutters varighed.

Der er altså lagt op til noget af en afslutning - og spekulationerne går da også på, at seriens sidste sæson har kostet op mod en halv milliard amerikanske dollar.

Den kommende sæson kommer til at foregå i 1987, omkring et års tid efter afslutningen på sæson 4.

I traileren som udkom i sommer, kan man blandt andet se, hvordan Hawkins nærmest er blevet invaderet af soldater fra den amerikanske hær, der også har etableret en base i byen.

De prøver også at finde Eleven, som tilsyneladende er blevet væk. Sådan kan det gå.

Samtidig tjener de dybe revner i Hawkins som en konstant påmindelse om The Upside Down - en alternativ dimension, som har en skræmmende kapacitet til at gemme på blodtørstige monstre.

Men det vigtigste er nok alligevel, om det lykkes Eleven, Mike, Will, Hopper og alle de andre at få ram på den lede og ellers nærmest usårlige troldmand Vecna.

Og naturligvis helst, så han bliver ved med at være sådan rigtig ægte stendød.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job