Apple har givet iPad Pro en overhaling: Byder på en række helt nye opdateringer

Den opdaterede iPad Pro har fået mere regnekraft og kan samtidig oplades endnu hurtigere end tidligere.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

På overfladen ligner den nye iPad Pro til forveksling den udgave, som Apple lancerede sidste år.

Men bag skærmen gemmer der sig en række interessante hardwareopdateringer.

Mest interessant er uden tvivl den helt nye M5-chip, som enheden nu er udstyret med.

M5 har 10 regnekerner og 10 grafikkerner og leverer 45 procent højere grafisk ydelse og 15 procent hurtigere multitrådet CPU-ydelse end forgængeren.

Derudover drager chippen fordel af, at hukommelsesbåndbredden er øget med 30 procent til 153 GB/s.

Det er ikke kun iPad Pro, der får gavn af chippen. Både MacBook Pro og Apple Vision Pro-headsettet bliver også udstyret med M5. Sidstnævnte kan dog endnu ikke købes i Danmark.

Flere opgraderinger

Den nye iPad Pro har ud over M5-chippen også fået en række andre opgraderinger. Den er udstyret med en ny N1-chip til Wi-Fi, Bluetooth og Thread. Samtidig understøtter den nu hurtigopladning, så den kan oplades til 50 procent på omkring en halv time.

Vælger du udgaven med mobilforbindelse, vil den være udstyret med Apples nye C1X-modem.

Sidste år fik iPad Pro en gennemgribende opdatering, hvor den ikke blot blev udstyret med den dengang helt nye M4-processor, men også fik et nyt design, som gjorde den 20 procent slankere og 100 gram lettere end sin forgænger.

Derudover opdaterede Apple den med et nyt, bedre og lettere tastatur, som Apple kalder Magic Keyboard, og det fungerer naturligvis også med den nye iPad Pro M5.

Den mindste 11-tommer udgave uden 5G og med 256 gb lagerplads får en start pris på 8.799 kroner.

Skal du også have Magic Keyboard-tastaturen skal du dog hoste op med yderligere 2.699 kroner, hvilket bringer den samlede pris op på 11.498 kroner.

Til sammenligning koster en Macbook Air med 256 gb lagerplads, som dog ganske vist kun er udstyret med M4-chippen, 8.999 kroner.

Annonceindlæg fra DE-CIX

Et fremtidssikret netværk: Skalering til morgendagens behov

Digital infrastruktur er grundlaget for næsten alle aspekter af erhvervslivet og den daglige personlige tilværelse.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job