It-krise kan tvinge VW til at lukke ned for bilproduktion allerede på onsdag

VW er på grund af handelskrigen mellem Kina og USA ved at løbe tør for de vigtige microchip, som anvendes i stor stil i nye biler.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Tyske VW's lagre af de små mikrochips er ved at være tomme, og det kan få alvorlige konsekvenser for den tyske bilgigant.

Allerede på onsdag kan selskabet blive nødt til at stoppe produktionen af den populære Golf på sin store fabrik i Wolfsburg.

Inden længe kan VW blive tvunget til også at stoppe produktionen af Tiguan, Touran og Tayron. De bygges også i Wolfsburg.

Golf har i mange år været en af VW's helt store sællerter - men produktionen kan ikke fungere uden mikrochips, som anvendes i stor stil til et hav af funktioner i bilerne, herunder nøgler, klimaanlæg, sæder, lys, fartpilot, airbags, sensorer, motorstyring og meget andet.

Der er således brug for anslået mere end 1.000 mikrochips til hver eneste Golf, der kører ud fra Wolfsburg-fabrikken.

VW har allerede varslet sine medarbejdere om muligheden for et produktionsstop.

I et brev til medarbejderne skriver VW, at produktionen lige nu kører, men at det 'ikke kan udelukkes,' at produktionen kan blive nødt til at stoppe med 'kort varsel.'

Ifølge selskabet er årsagen den 'dynamiske situation' i markedet, som selskabet formulerer det.

Problemets årsag er den handelskrig mellem USA og Kina, som igen er blusset op.

VW anvender mikrochips fra hollandske Nexperia, som den hollandske regering for en måneds tid siden overtog kontrollen med efter pres fra Donald Trump.

Nexperia får fremstillet en stor del af sine chip i Kina. Og trækket fra den hollandske regering fik Kina til at nedlægge forbud mod eksport af Nexperia-chippene.

Det fik Nexperia til at meddele VW, at leverancerne af chip var usikre.

Den tyske bilproducent har angiveligt ikke nogen alternativ leverandør af mikrochip på hånden.

Typisk tager det lang tid og mange test for en billeverandør at få en aftale på plads med en leverandør af mikrochip, da bilproducenterne typisk stiller strenge krav til driftsikkerheden i de små chip, da fejl kan få vigtige funktioner i bilen til at fejle.

VW er allerede i drøftelser med den tyske regering om løsninger, der skal forhindre massefyringer af medarbejdere på grund af krisen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S